Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I - ih ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
107
Germ. iZ- (eZ). — Begge fergerm. ZZd- : «^-«5 Slange, e^-lvox Pindsvin
(dette og svulmet Igle have Lighed; Pindsvin cede Slanger). — Uvedkommende
(eller phonetist forvansket?) : isl. i’zul-1 Sepindsvin, med 1, fergerm. ai; nst.
Igulkjer (): -Kar) (Sepindfvin), hvoraf isl. izulkottr (Pindsvin) og gsv. Igul
kutter sees at vcere Omtydninger („Volksetymologie").
ih! primair Interjection.
ikke, gammelt Neutrum til ingen (s. d.). (ik)kun af ikke uden.
„Ikte" (rettere Igte?) ? I Nst. betyder Ikt: 1. Gigt, 2. „traadformet
Vanddyr, som menes at krybe ind i Fisternes Hcender og volde Gigt". Cf.
Gigt.
ile, Laan af plt. iilen — nht. eilen, celdste ht. iilian. Germ. 11-; hvis -l
er Suffix, kan Rod vcere fergerm. i gaa. — Cf. nst. iila (pible), lila (Kilde),
lil (Gruudstykke iPloug); Aflyd ail- : nst. Eil (Skure, Rende); Aflyd N- : nst.
Il (Fodsaal). — Iling (Byge), for os sammenvoxet med ile, er dog opr. —
nst. Eeling, af Eel (Byge); minder om a^e^a Vindsted
iu-il-?)?
Ild; gd. Eld, som i Sv., Nst., celdste Nt. (A. s. «led. samme Ord?).
Rod «I brcende, som i a. s. «elan <?) brcende, lat. ad-01-eo brcender, congruerer
med Rod sl- ncere. sNeppe ai!-; sv. Dial. her uden Vegt). Cf. Vl.
ilde, gd. ille; sv., nst. illa; Casus af fordums Adj. ill. Sidste l er vel
(assimileret?) Suffix sßod med Aflyd i Forhold til ZI- i eller, lat. al!u8 He.?
fremmed, fjendst?). — Ildgjeruingsmand. — Kunde herhen here Ilder?
(Stinkwiesel), ht. Iltiss (baierst Dial. Elledeis), celdste ht. Illitiiso („svagt"
Masc.). Ikke oplyst. Mon : Ilde-dunstende? se Dis, disig, der i Ht. skulde
have Forlyd T-.
l„Ilt", purististt Fabricat; stal forestille Derivatum af Ild).
ilter?; V. S. O: „jydfl, af ilde" »r *ill-tre, gd. *ill-lhraa? Adj., cf,
At-Traa).
immer, t., af je mehr.
ind; gd. in(n), som i Sv., Nst.; med ind e, ind en, gd. inne, innen;
Comp. indre (-d- phonetist Udvcext); af germ. in, se i. — indbyrdes, fordum
inuenbyrdes (bet. opr. indenbords), casusagtigt Adv., som af et ’-"Byrde af
Bord. — indgetogen; Plt. Particip — ht. gezogen. — IndpaS, se passere. —
Indvcmner : t. wohnen. — indvil(li)ge, se ville. — Indvolde, omformet af
et Compositum, alt i Gd. forvansket til Innulve, gsv. Inelvi (nu sv. inellvor),
gust. lunyfli (nu nst. Innvol); celdste ht. Innovili, Innuovilu; cf. Snuobili
«eatenul»»)?; germ. <8)nul- ? ifaafald fergerm. l8)n»v-; scf. lat. napurae
(Halmbaand)?, der antages at slaa for Bnapurae). — indvortes, Laan af plt.
innwordes, innwerdes (ogsaa laant til Sv., Nst.); ht. -wiirts, fordum -wertes,
Genitiv til obs. Adj. wert (nu wcirtig); cf. under antvorde (samt vorde).
-inde, t. Suffix -inne, nu -inn; germ. -inia-.
ingen, opstaaet af een med fordums negtende Suffix *-gi; -n er opr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
