Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K - Kane ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
Kane (forhen Baad)
nst. Kane (Skaal), gt. Kane (nu Kahn) : Vaad.
Germ. KZn-; -n- Suffix?
sKanin, af t. Kanin(chen), af lat. eunieuluB forvansket til eanieuluB.)
Kant, hos os fra T.; mangler i gml. Germ.; fra Romanist (som spansk
eanto), hvor Nogle henfere det til Cellist, andre til Grcest (xav^o^ Aienkrog). —
’kant og klar’ : nt. Phrase (fra Indpakning? el. nautist?) — kantre, k(j)centre :
holl. Kanteren, Kenteren.
Kap, kappes fe Kamp. Kappe se Kaabe.
kappe (Anker He.), hos os og i T. af holl. Kannen (cf. e. odav, edon).
Forhold til nst. kabba uklart. Ikke oplyst videre.
Kar, d., sy., gt.; nst. tillige Kjer. Germ. (og got.) K5B-; fergerm. 8»L-,
maaste B^-, cf. lat. vaB, vel for B^B (cf. under komme).
Karl (celdre Mand); findes i Gt. med a; ellers i T. Aflyd e : Kerl. -lSuffix; germ. Kar-, Ker-; fergerm. B»’’-: cf. )>«z,-«v .o^-03 Olding,
gammel, ind. 82rant- aldrende. — Deriv. : Kjerling, Kjelling (cc).
Karm; ligl. sy., nst.; Bet. Vogn er yngre; egtl. Fading el. Rygsted (nst.
ogsaa Karr), -m- Suffix? Derivatum af Kar? (ifaafald knnde dog ventes
nst. Sideform Kjerm, der ikke anferes).
Karpe, hos os vel fra Nt.; findes i mange Sprog, germ., rom., celt., slav.
Herkomst übekjendt.
Karre, Kjerre (cc); i Germ. fra Lat. : earru», -a; „seinerseits celtischen
Ursprungs".
karrig, udvidet af karg; trolig hos os, og i Sy., Nst., laant fra T. Hvis
bart -g her kunde vcere Suffix (?), kunde Roden vcere som i e. edarv, a. s.
eeariB> holl. Kar!B, opr. bedrevet; Sb. e. eare, got. Kara Sorg. Fergerm. 8»^-.
Karse, af Plt. Kerse, Karse; ht. Kresse. Ogsaa romanist : fr. ereBBon,
it. eieBcione, >de ere3eere, cruitre : o.vi erolt ranidement». (Nogle ville der
imod henfere det til gt. kresen krybe, og vcere laant til Romanist).
karsk; ligl. sy., nst. (rast, behceudig); plt. og ght. karsch (munter, frisch).
Ikke oplyst. -st vel Suffix. Rod Kar-?; fergerm. da 8»l-; om den, der be
tyder Vaage? (ind. B’2-Bi>r-m! vanger; «-)^-n opmnntrende, Adv.).
Karte, karte (ikke d); Laan af plt. Karte; ht. nu Karde, fordum Karte.
„Letzte Quelle ist mlat. earduB, earduuB Distel".
Kartnegl (vel ved at forsvinde); cf. nst. Kart (Knort, Ujevnhed).
(Kar to ff el, hos os fra T.; „iilter nhd. Tartuffel : it. tartulolo». Cf.
Treffel.). — (Karusse af plt. Karusse, -ste, ht. nu Karausche; fra Romanist :
it. enraeino; fra Grcest? xo^nxi^oc).
karve; t. med Aflyd kerben; germ. Knrb- Kerb-; fergerm. 8lllbd’; cf.
ridfer, skriver. Se Kjerv.
Kase; gd. *Kas som i Nst. (isl. 0) og i sy. Dial. Nst. kasa (lcegge i
Dynge). Germ. K.13-; fergerm. 8«8-: cf. lat. 865-Bi, eon-Ber-ieB.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
