Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K - Kilde ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
§ 92; Varnetale: titte, med Interj, tit. — Kikkert (ikke gg) : Gjengivelse af
holl. Kirker, KHKerye.
Kilde, gd. Kelde, Kielde; nst. Kjelda (sy. nu Kalla). Aasen: „vel egtl.
koldt Vandspring, as kald". slunggrammatitere : Deriv. til Vb. germ. c>uell
uuall- cjuol!-; t. gnellen; sidste -l- Suffix (assimileret n); fergerm. 8<^)»l- :
ind. B^l- dryppe, 8’«I«’ Vand).
kilde; gd. *kitle; senere kidle; sy., nst. titla; nt. kittelen, lettelen (e. nu
tieKle), ht. kitzeln. Simplex : nst. kita. — Iterativt -r- kildre; kilden.
Kile
nst. Kiile (der ogsaa betyder Kegle). Nst. Kiil, Keila betyde smalt
Vand. Germ. Kil- Kail-; -I- Suffix, ifelge ght. Kiidel (Kile). — at kile (’kile
paa ?: drive paa; „kile" simpelthen i Bet. lebe er Forvanskning).
Killing, gd. vel *Kettling; nst. Kjetling (Omlyd til Kat; et *Kittling vilde
vcere Aflyd).
opkilte (-kiltre) : trekke (Skjert e. A.) op; sy. Dial. tilta (bcere i Skjed),
gsv. Killa (loftet Fold til at bcere Noget i); nst. Kjeltra (Del af Skjert); isl.
KiltinB, Kelta, KMta optrukken Flig. Germ. Kelt- <y.
Kime (Kim : ii), Laan af plt. Kiime; ht. nu Keim; -m- Suffix; cf. plt.
Kime. kimen, got. Klnan fpire, Ki^an-8 fremfpiret. Fergerm. 8^ el. 3xvi».
kime (slaa paa Rand af Klokke) — nst. kiima (ogsaa omlydet til tiima,
ringe Tid ind); vel laant af e. edime, da dette endnu ikke led diphthongisi,
men ikte mere som edimbe : «edime 5N., U. 15. edimde, BNorlened lrom I^r.
edimdale, eimdale : evmdalum :
(eller direkte fra Simplex
xv^l/3,0,’ Skaal?). md, el. assimileret mm, bevares i holl. Kimsme) Rand af
Fad, Plt. Kimme (Rand, Horizont), Kimmer (Bedker), Kimmel (Knebel), samt
(fra Plt.) i sy. Dial. Kimb(e), Kimme (Rand af Fad). kimma (kime). — Deriv. :
Kiming (Horizont, opfattet som Rand af omvendt Skaal).
kimse (egtl. staa med Nakken), Iterativ til et gd.
(i) — nst. kima
(vrikke), med kim-sa, kin-ka, tin-t-sa (staa med Hovedet); Aflyd i teima (svinge),
og vel i Kiime (en liden Fist; Vritteren, Sprelleren?). Germ. Kim- Kaim- Klm-.
Kind, gd. Kin(n); almengerm.; er i T. og E. gaaet over til at betegne
Hage (dog endnu Kinnbein 3: Backenknochen); got. Kinnu-8. Germ. Km-n-;
fergerm. 8»n- - lat. B^n2> 7«’^’3,
Ind. nanuB divergerer (ind. d pleier
at staa for 8^)Kippe; vel med abnormt pp, af plt. Kiste, Kuste (ii), der er laant til Sy.
som KM. Derivatum til plt. Kove(n) (Hiiuschen, Verschlag) — nst. Kove, sy.
Kolve, ht. Koben; ?.
kippe (rykke, vippe); findes i samme o. a. Betydninger i Nst. (med Isl.),
Sy., Nt., E. (cdl?); i Ht. nu med nt. pp (for Pf) : kippen. 2det p vel assi
mileret Suffix, eller phonetist Udvcext; cf. nst. kipa (vimse, hoppe).
Kipper, kippre (se Molb.), Laan af nt. Keper (optaget i Ht. som Koper,
topern) : »vit de l>ou>vkunßt ol
overßenomen .. detekent : balkwerk,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
