Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K - Kirke ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
115
de dakßparren°; plt. Kepere : Baltentopf, Ballen. Ght. Kipfe (Stemmleiste
am Rlistwagen).
Kirke, gjennem T., af
senere ogsaa xvj,,a^ Herrens (Hus).
Kirsebcer, gjennem T., af lat. eeraBuB el. et. Adj. *eeraB6UB, xe^,«<lo3,
X«j)«ls,<,^; »Baid to eome lrom <HeraBUB in ?ontUB, a Btorv vvdied dultiu»
doudtB> (factist Sandhed udkrceves ikke; cf. f. Ex. Kalkun, turkev; Bi?sv,
dodemien).
Kirtel; ligl. gsv. (nu Korte!). Vel med Aflyd til nst., sy. Kart (Knort He.).
Fergerm. 8»r-d-.
Kis (som med ss) til Katten, er vel primairt Lydsignal.
Kis (ii), Kisel, af ht. Kies. Kiefel, ght. med kort i. Germ. K.SL-.
Kiselinke. V. S. O. skriver ss, og anferer Kisse med samme Bet., og et
tissel (tidsel) i Bet. kilden. Ellers kunde tcenkes paa sy., nst. kisa (plire He.)?
Kiste, i Germ. Laan af lat. eista : -l«^.
Kit, as ht. Kitt; „aus mhd. Kilte; ahd. Kuti : Leim". Germ. Kucl-?
ciUld-?
Kittel, af ht. Kittel, ght. Kitel l>). „Ursprung unaufgetlart".
Kiv, kives; findes i Sy., Nst., Nt. (holl. nu Klaven); ght. kiiven (nu keifen);
germ. Kil-; Aflyd vel i nst. keiv (stjcev), keiva (forvride). Fergerm. B^?’sKix, Kex, ?: e. eakeB, Fladbred.)
kjed, kjede. Kjede? (forhen ofte strevet med cc). Nst. kei(d) formodentlig
kun en snorvagiseret) Form af d. kjed". Lyd cc passer ikke til Sammenhceng
med nst., sy. Dial., keia (kneise, vise Afsty). I ’liter. Retstr.’ P. 32 foreslaaes:
fordnms Sb. Kjcede (Kaadhed, Mangel paa skyldig Opmccrkfomhed), i Con
struction gaaet over til Adj. (os er Kjcede : vi ere k.). —
kjew i d.
Dial. er vel et andet Ord : Kiv?, el. nst. keiv : vrang?).
Kjede, gjennem T. af lat. eatena; plt. Kede(ne); ht. Ketene, nn Kette.
Kjedel, gd. Ketel (cc); i Germ. laant, vel fra lat. eatilluB; got. Kat!l-8, pll.
Ketel, nst. Kjelel, He.
Kjeft; nst. ligl. og, med celdre Form, Kjaft; ia af germ. 5, e; -t er Suffix;
cf. ht. Kiefer (Kjcebe; ght. med kort i), Kiefe (Gjelle); holl. Kevel Kjcebe; Plt.
kevelen (snakke); nst. Kjav (Snak), kjava; Aflyd a : celdste nt.Kast (Kjcebe), a. s.
eeall. Germ. Kel- <i) Knl-. Fergerm. 8^?-, hvoraf kun 8» tan vcere primair
Rod, ifelge de under Kjcebe, Kjevl, anferte Former. Kiv, af en anden Aflyds
rcette, vilde idetheieste tunne vcere fjerntbeslegtet.
kjek; Laan af t. teck, fordum ogsaa quec (endnu Quecksilber). Se kvik,
Kvceg.
kjekke (om Gjces). Cf. nst. Kakk (Ncrb) ?
Kjelder, med nst. Kjellar, sy. Kallare, gjennem T., af lat. eellarium. sT.
Kellner : ee!lenariuB).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
