Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K - Kjelke ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
<
Kjelke (Slcede, egtl. Slcedegjcenge; opr. Kjcebeben); ligl. i Nst.; isl. HalKi;
germ. KelK-. Cf. under Kjcebe.
Kjeltring (Landstryger He.), med fordums at tjeltre (tigge; fuste), se Molbech
(navnlig i Dial. Lex.). Nst. tjeltra betyder ogsaa snyde, Kjeller : Snyderi,
Kiltr, Kjaltr : Fnstevert; Kiltre : Flok af Pak. I Sy. findes Kalta trygle. —
Simplex maaste : nst. tjala (stcebe meisomt), Kjal (Slceb, Meie)? Germ.
Kei- (l). sMon opr. : fryse, savne Hus? cf. under kjele).
Kjelling, Kjerling (cc), se Karl. Kjempe, se Kamp.
kjende, gd. kjenne; almengerm.; germ. (og got.) Kann-i-an, opr. kund
gjere, Causativ til Kunnan, se tunne. — Deriv. : en Kjende, He.
Kjep (PP); ligl. nst. Kjepp (isl. Kepp-r), sy. Kapp. Vel beflegtet med
tappe. Cf. Kvist.
kjephsi
nst. tjeppheeg : duelig (cf. heire) til at tappes (kjeppes). sltte
— isl. KappB dar overvcettes hei).
kjere sig om Noget : t. sich an Etroas tehren (?: wenden; ’om’ laant fra
bekymre sig om He,). „Etymologifch fchwierig".
Kjerne, engang *Kiarne („svagt" Mase.); ia af germ. e : t. Kern. Betyder
i flere germ. Dialecter ogsaa Flode (Melkens Kjerne). — kjerne, gd. vel
nst. kima. Deriv. : (Smer-)Kjerne. — Aflyd til Korn (s. d.).
Kjerre, Kjcerre, se Karre.
Kjerte; ligl. gnst.; plt. Kerte, Kerse; He.
Germanist Etymologi ikke
fundeu. Laan fra lat. eera Vox <c>uaB> : eerata) er vel at fastholde mod de
nyeste Etymologer.
Kjerv (Neg; egtl. Afsnit?); gnst. Kerf, Kjarf; nn nst. Kjerve; ht. Kerbe
betyder Indsnit; a. s. eeorlan eearl (snitte) : germ. Kerb- Kard- kSrb- (u) ;
se karve.
Kjetter, as nt. Ketter — ht. Ketzer; stal stamme fra H^a>>«^<it de Rene,
Sectnavn i 11—12. Aarh. — Deriv. : forkjettre.
Kjetting : holl. KetlinB. af Keten Kjede.
Kjevl, kjevle(s) ? I Nst. haves, indbyrdes bestegtede : kjavla, af kjava
(se under Kjeft), og kjagla. af kjaga, og tjatla, af Kjake (Kjcebe), hvilke alle
kunne betyde kives, og alle kunde passe til den d. Form.
Kjevle (Rodtjevle)
nst. Kjevle, isl. Kelli; uden Omlyd : nst. Kavl,
Kavle (Cylinder m. M.), sy. Kalle; -l- er Suffix; germ. K»d- el. Kal-?
Kjol(e), af Kiortel, gd. Kiurtel; af et end celdre *Kyrtil, forn i Gnst.;
ligl. a. s. evrtel; Derivatum til det i Germ. fra Lat. laante kort : eurtuB.
Kjcebe, Kjceve; b passer til et gd. *Kiape, stesv. Dial. Kiabe, germ. Kep
(men b kunde ogsaa opkomme ucorrect graphist for v af celdre g); v passer til
celdre Form Kiceghe (Molbech: Kjceg), der baade kan vcere af et gd.
—
nst. Kjake (sy. nu Kak) og Laan af samme i plt. Form : Keke; germ. KeK- (l).
Aflyd germ. » i plt. Kaake, holl. KaaK, a. s. ceaee (nu e. edeek; efter tj. gj>
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
