Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K - Klerk ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
Klerk : lat. elerieuB.
Klid (-d Tilvcext), Laan as t. Kliie (Kliiwe; ht. nu Kleie). Kli findes nu
ogsaa i Sy.; og „i Vyerne" i Nst. Ikke ellers gjenfundet. Cf. kline He.?
Klik (Plet), aflydende Variant til Klak. Deriv. : betlitte. — klikke (give
smettende Lyd) — sy. KlieKa, nst. kletta klatt (i Nst. formelt congrueut med
klekke : vcere nok), holl. Klikken, e. elick. Om Gevcer : frembringe saadan Lyd
alene, uden evrige Virkninger; deraf : staa Klik.
Klimp (lordklimp), Aflydsform til Klump.
klimpre, af t. klimpern, „bloh nhd., onomatopoietische Neuschopfung".
kline. Ligl. nst. klima, samt kleina, kleima; men ght. klenen (germ. l>;
nst. Kli (Dynd); t. Klei (Ler). Germ. Nod Klai- Kli-. Forgerm. Llai- 8U".
klcebrigt Stos,
Lim. Cf. Klceg.
klinge; findes „stcerkt", ogsaa „svagt", i Sy., Nst., T., E.; Klang; klingre;
Adj. klinger (sj.). Primairt opstaaet paany (ved „Onomatopoii") i Germ.
(K!inB- Kla»8- KlunB>), efterat den fergerm. Rodform KlanB-, som i
xe-x).«^.a, elanBor, regelmcessigt var bleven til germ. nlank-, levnet i isl.
dlaKKa strige. — en Klinge fra T. (fordum i T. ogsaa Klinke); „Ableitung
von klingen wahrscheinlich". Cf. nst. klinga i Bet. staa Smut. — klinke (lyde),
enten med Suffix -k-, eller blot phonetist Variant; findes i Sy., Holl, E.; Plt.
klinteleren; Klinker (haardt brcendt Mursten) fra Nt.; andre Specialanvendelser:
spille Klink; klinke med Glas, klinke Sem; sammenkrampe : klinke Glas,
Stentei l»ro clined, elened. rivet; !U. L. eleneden, elenken : to BtriKe Bnrartlv,
to make to elink»), Derklinke; „klinke(r)bygget" Fartei (holl. KlinKaart, e.
elineder-Kuilt). — Mulig ere alle Ordene hos os Laan. Er der delt Oprindelse,
kan Sondring dog nu neppe gjennemferes.
Klint; assimileret : Klit (tt; nu kun om Sandbakker); sy., plt. Klint; nst.
Klett, KNtta(Bjergknold, Pynt); Aflyd : nst. Klant (Klippekaut); d. Klunt (Klods).
Fergerm. 8l»n<l-: cf. lat. 8l«n<1-i8, Nom. Blan3, Kugle, Olden;? — Som Deriv.
seer ud Plantenavn Klinte?, i Dial. Klitt(e); gsv. Klinta (e. coekle synes at
betyde knoldet, bcelget; se hos Skeat).
klippe; ogsaa sy., nst.; e. elip indbefatter tillige a. s. elvppan, med Omlyd
af Aflyd c>; cf. gt. Kluppe (Tang, loreepB; burde ht. have Pf). Aflyd » maaste
i klappe.— Med eukelt p har Nst. i en anden Aflydsrcekle kliipa kleip (klemme). —
(Klipper, Farlei; laant; maa vel here herhen?).— Klippe, laant fraNt. (ght.
Klisse, nu fortrcengt af den nt. Form); stnlde here til samme Rod Kl—pp- :
afreven Blok (cf. lat. rupe,B : rurnpo). Nogle antage det for abnorm (eller med
assimileret -n- udvidet?) Sideform til plt. Klef, e. elitl, gd. Kliv, isl. Kiil;
Aflyd: ust. Kleiv; hvilke vel egtl. betydede Sted at klattre paa, da Roden er
som i nst. kliiva kleiv (klattre), ght. kliiben kleip (klcebe), maaste primair Rod
som i kline. — Klipfisk, fra Plt.; maa vel altsaa betyde: lerret paa Klippen
(neppe : opklippet?).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
