Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K - Kobbe ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
Ko). Fergerm. med 8", Variant n- : ind. 82U-8, /3ov>s, lllt. bo-8 bov-iB. Ono
matopoietist Oprindelse tydelig.
Kobbe (Scelhund), fra Nst. ? I T. er Kobbe en Maage, Kobe (af x«^,os,
B«dius) en Fist.
Kobbel, koble, gjennem T. af lat. copula.
Kobber, gd. Koper; i Germ. fra lat. eupruin (aeB Kvpriurn). forkobre.
sKobalt (Mineral), t.; formodes at vcere t. Kobold, Hausgeist, brugt af
Bjergmcend til Navn paa et formentlig stadeligt Stof.)
Kode (Ankelk.), med sy. Kota, maaste Laan af plt. Kote. Germ. Kut-.
: holl. Koopvar<lis.)
Koffert (-t uegte), gjennem T. af fr. collre, af copdinuB; r som i or<lre af
or<lin-em.
Kofte?; sy. Kolta. nst. Kufta; u strider mod Molbechs Henvisning tilKaabe.
Minder dels om Monchs-Kutte (fr. eotte); dels om isl. Kull, af a. s. eutle (der,
med Plt. Kogel, henferes til lat. eueullu3); dels om isl. Kolri Hcette; fr. eouvrir;
fr. eoille (sent lat. eolea), m. M. Suffixet kan vcere tilfoiet i D.
(Kog i Marsken ?: plt. Kooch -ges.)
Kog (Fartei) af plt. Kogge; „mit it. eoeea ... aus eonena Muschelschale".
koge, gd. ’"koke, gjennem T. af lat. ecxzuere. Kok (lat. eoo.nu8); Kjelken (s. d.).
Kogger, af nt. Koker — ht. Kocher, fordum Kocher; gfr. cuivre, hvoraf e.
cjuiver, antages for laant fra Germ. Herkomst uoplyst.
Kogle (Paa Gran)?; nst. Kongul (isl. o; Klase), Kangel. Kongla, Kolui,
Kokla; sy. Dial. Kangel, Kaanga.
sCf.
Roe). Rietz anferer : irst
eeauB»il Klase, af eeanB binde, eeanB«lt Pakke (altsaa Laan fra en af Siderne).
I fy. Dial. angives et Kang (nedhcengende Gren); item, som i Nst., kangla (af
stryge Blade He.).
kogle. Ligl. k i plt. Kokeler (Gjegler), isl. KuKl (Kogleri). Af lat. eaueu
lariuB, eoeleariuB (Gjegler), af eauculuB (Vceger : >l«vxlov); hvorimod gjegle
(s. d.) udgaaer fra lat. joeulari. I gankeln synes begge Ordene combinerede.
Forsegene paa at regne Ordene for germaniste synes umotiverede.
Koie, med sy. Kch samt KHa, Laan af nt. Kooie, der (ligesom nst., gsv.
Kove,?, samt holl. Kevie, ht. Kiifig) henferes til lat. cavea.
Kok (Hane); ligl. e., fr.; Onomatopoieticon (der hos os kan vcere Laan).
Kylling (for Kylling), nst. Kjukling. Plt. Knuten (ilil); He. — Det andet Kot
se toge.
Kolbe, Laan as ht. Kolbe(n), se under Kjelle.
Kolbytte (e), med sy. Kullbvtta, Gjengivelse af fr. euloute (af eul), dette
attraheret af fordums Kull (Hoved; se tuldtaste). (Nst. Koll-Bytta betyder
Bette uden Hanke).
kold, gd. kald; almengerm.; -d Suffix, forn i det aflydende Kulde; Rodform
K»I-, fergerm. 8«i-; lat. 86lu> Beli6uB. Aflyd germ. Kul-, se kjele.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
