Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K - kundgjøre ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
kundgjere, Kundstab, He.; gd. tunn (betjendt), som i Nst.; germ. Kunn-tn
(-ln- hos os assimilere!) ; t. tund (vor nuvcerende Stavemaade med stnntt d
falder for Viet sammen hermed); a. s. eutk (n elideret), e. iun)coutn. Rod
form Kunn- som i tunne (s. d.). — Kunde, med egte og ofte udtalt d, er der
imod Laan af t. der Kunde (egtl. Bekjeudt).
kunne, kan; almengerm; et „Prceteritoprcesens" (Gram. s 110. ck. : kan
— har lcert; cf. veed — har seet). Udvidet germ. Rod : K3n-n- Kun-n-: fer
germ. Bnn- (treffes i Indisk) og 8"-^ - Bnoseo,
He. Se kjende, Kund
stab. — Kunst, tydst Derivatum.
Kuppel, gjennem T. af it. eupola, fr. coupole. af lat. eupa.
kure (ligge, ruge; ncesten forceldet), nst., sy. kuura; plt. kuuren (lure); ht.
nu kauern, e. eov>er; germ. Kur-; -r- vistnok Suffix; primair Rod seer da ud
som i kue. — Kure (Vcegter).
Kurfyrste : t. Kur (Valg, Kaar); se kyse.
kurre (forhen ogsaa med Bet. knurre); nst. kurra; sy. Kuttra. Onomatop.
Kurre (Paa Traad); sy. Dial. Korra (lukket o som i D.), noget Sammen
rullet; korra : sno sig sammen, slaa Knuder; o af ve? cf. nst. Kvere? (sam
meuvreden Vist <te.).
Kurv, gjennem nt. Korf -ves, ht. Korb, af lat. eorbis. (I Sy. nu Kor8).
kuste; findes i celdste Sy. : tusta; item Kust (Tvang He.) i Gsv.; horer
med sy., nst. Kuse (Bussemand), tusa og tura (dutte sig ned), til kne (s. d.).
sUvedkommende : t. tuich!, fr. eouelie!, hvormed Hunde trues).
Kutte (Muute-), Laan gjennem T. fra Romanist (fr. eotte), hvor det efter
Nogle dog atter stammer fra Germ., da der i celdste T. sindes et Kot, ht. Kozzo,
med lignende Betydning.
Kutter (Fartoi), e>, vel af evt stjcere.
Kvabbe (Aalekv.), kuabset, He. Af tydelig interjectionel Oprindelse, og
varierende germ. -o-, -un-, -p-, -pp-: holl. Kxvabbe, plt. Quapve (laant til Ht.);
nst. Kvabb (Dynd), kvabba (mangle Asteb), Kvap (bled Masfe), kvapa (hovne),
Kvav (Tnugbrystighed; germ. <zuab-j, kveva (tilstoppe, tvcele); sy. civabda,
c>vabbiB> c>valva; He.
til lat. eapito maa vcere tilfceldig). — 3)der
ligere Variant af samme interjectionelle Element turde foreligge i Kvadder,
kvadre, Plt. Quader (schmutzige Flussigkeit) ; ligesom Sammenhceng er ikte
utcentelig med Kval (se tvcele) (men «sandsynlig med Kvad, se tvcede). Ligl.
er der Anklang til flgde., og til kvase.
kvak!, primairt Sprogelement; betegner Lyd og tilsvarende Bevcegelsc.
Deraf kvakke, Deriv. kvekke (cc), kvakle (dette vel fra Nt.; findes dog nu i
Nst.); nst. tvetta kvatt; e. ciuake (med yuaker). Fra Nt. : Kvaksalver (Raaber
el. Fusker med Salver). — ’Slaa ikvag’, feer ud som i ny D. ndgaaet fra
Udtalen med enkelt k; er mnligen Sammensmeltning med el. Omstebning af
fordums i Quav (som i Sy.) ?: ned under Våndet. (Molb. citerer „slaa i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
