Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L - Lyn ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
149
menhang mit locken". E. luek vel laant fra holl. luk : »oor3prouß 86b.eel
lluißter,l. sSnarest Sammeuhceng med Lot, Lette, s. d., og troligt altsaa med
lutte, idet Grundbetydning er beie, beielig : Skjebnes, Omstcendigheders Efter
givenhed?).
Lyn, gd.
(Deriv. : Liugned); gfv. Liugn Elder (nu HunBelcl; nst.
nu Ljon). Rodform liub- med Suffix -n-; se Lys.
Lyng; ligl. nst. (sy. nu HunB). Germ. linB->v-; seer ud som Aflyd til lang.
Lyre (Reghul; forceldet; se Molbech), gd.
nst. Ljore; item nst.
Ljor : Hul i Skyer, tjora : klare op. Germ. liur-, fergerm. laur- : <?.«v^^
Strcede,
aaben; lat. lura Aabning. — (Lyre, Instrument, er grcest og
uvedkommende; se Lire).
Lys, lyS; gd. Lius, lius, som i Sy.; nst. Ljos, ljos, Germ. liub- med
Suffix -8-; forgerm. lauk- : litauisk lauKa-8,
hvid; cf. Lo under Lv;
Lyn, Lygte, t. Licht (celdst : Liocht), He. Rodform germ. lub- se Lue. — Deriv. :
lyse, germ. liub-3-i-an.
Lyste, gd. Liuste (sy. HumBke, vel forvanstet); plt. Leesche, holl. nu lie3, fer
li6Bebe, g. e. lee3ke. Germ. liu3-, ens med Prces. Rodform i verlieren (se
les). (Maaste da egtl. Brot? eller Sted, hvor Brot risqueres?). — Nht.
Leiste er enten Omtydning eller helt uvedkommende?
Lyst; gd.
almengerm.; got. lustu-8. Germ. luB-t- (o: -tu-). Fer
germ. Rod vel laB- begjcere, der findes i Ind.; lat. laB-e-ivuB; >?.<^aeo/l«l, be
gjcerer, staaer vel for li-las-iomai. — lyste, germ. luBt-i-an.
Lyster (Aalestang); gd. *Liuster som i Sy.; nst. Ljoster; af tabt Vb.
leest luste tusten (stede, slaa, opr. stene), nst. ljosta laust, ved -st- (-8-t-> åstedet
af Rod fergerm. lau- lu-; cf.
Sten, <l«v«, stener,
Boddel.
lystre — nst. lyystra, plt. lnusteren (nit), af germ. nlu-8-, fe Lyd. — lytte,
fe Lyd.
lyve; gd. liuge leeg luge lugen; almengerm. Germ. liuB- lauB- luB-: fer
germ. I— Bb-; gjenfindes i Slavist. Betydede vel opr. tilhylle (got. liuBan
-ailla betyder egte, vel egtl. tilstere). — Af Form luB- - gd. Lygn, nu Logn.
Ler, (nst. Le), se Ly; germ. nliu- spaltet til 2 Former. — Om Lcetat herer
herhen?; nst., sy., Letatt.
Lcebe; gd., gsv., nst. Lepe; germ. lep- (i); t., egtl. nt., Lippe (pp vel af pj).
Aflyd lap- i labe og i nst. lepja lapte. Fergerm. lab- (hcenge; stikte), som i
lat. labium Lcebe.
Lceder; almengerm.; ifolge e. leatber, ht. Leder er germ. Form letlrr- (I),
hvori indeholdes et Suffix. Ikte oplyst videre.
lcrg, gd. lcek, plt. leet, af lat. (grcest) laieuB.
en Lcrg (gg)?; nst. Legg (Mase.; Pl. Leggjer) betyder Benpibe, Stamme,
m. M.; e. leß maaste laant fra D. Der citeres et longobardist (I: ght.) Lagi
(Laar), enten forn af Rod til ligge (s. d.), eller i Slegt med Laar, ifald dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
