Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M - Mandel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
(u, >v, hvis man kan demme efter ind. manu-). Rod man falder sammen med
Hen i monne, mane, lat. men3, moneo, me-min-i, He., men ogsaa med den i
lat. m»nus Haand. — Pron. man er samme Ord i Specialanvendelse. — Se
Menneske.
Mandag se Maane.
Mandel, gjennem t. Mandel fra Romanist (it. manclola), fra Grcest
mane. Stemmer med Nabosprog (nu tabt i E.). Rodform germ. og for
germ. man-; cf. lat. monere He. Se monne.
Mang (forceldet, se mcenge) i Mangtorn, Manggods.
mange, med Sing. -Form mangt og mangen (hvori -en er übestemt Artikel,
«og vel tillige den gamle Accusativendelse : Gram. 8 178. a.). Almengerm. (i
Isl. forvansket til marB-r).
Germ. (og got.) man-a8- (: t. mannig-, manch;
,e. manv). Gjenfindes i Slavist og Cellist. sßoden falder bl. A. sammen med
den i lat. manere forblive; stulde Grundbetydning vcere: resterende i antageligt
Qvantum?).
Mangel, mangle, Laan fra T. „Karm urverroandt sein mit lat. maneu3,
verstitmmelt". Om e. maille (lemlceste) er directe samme Ord, omtvivles :
«maille, I^at. >vitb L 8utllx; >veakene<l tonn ot *mankelen, treecuentative ot
M. L. manken .. trom maneuz» . smanquere fra Fr.).
mangle (rulle Tei), gjennem T. : mangeln, Mange(l), fra Romanist (it.
m»nBano), fra Grcest: ««^«vov (Kastemastine, Mange, Blide).
Manke, som i Sy. og Nst.; Derivatum af obfolet Man — t. Miihne,
e. mane, hvis Grundbet. er Hals, ifelge isl. men, gt. Meni, lat. monile, ««vox,
der betyde Halssmykke, ind. manM Nakke (der ogsaa findes i Cellist, Ex. :
»IriBb muin : neek>).
Mappe (egtl. Dug), gjennem T. af lat. mappa (opr. semitist ?).
Mar (forhen ogsaa Mcer); ligl. Mar i Nst. og Sy. Nu obs., undtagen i
Composita, som Marild, -svin, -halm, -kat (-e-kat; Overscettelse as Meer
klltze), He. I T. med Omlyd : Meer; celdste T. : Mari. Ligl. fergerm. : lat.
mare (Pl. mar-i-a). Rod mar- staa, knufe (’Dundreren’), er vel samme som i
Mord, lat. mortuuB dod, martuB Hammer, ««<,,«««« tjcemper, He.
Mare (-ridt, -tol) — nst., sy. Mara; e. niM-mare; i T. Mahr. Rod
som i foreg. Gjenfindes i Slavist. I fr. eauenemar er -mar laant fra T.
Deanene- af lat. caleare stampe).
Mark; ligesaa i Sy., Nst., T. (i T. ogsaa Marte; i Isl. Omlyd: morK).
Betydning : Stribe, Rand, Grcendse, ndyrtet Grcendsestreg, Stovstrog; hos os
tilsidst : Ager; item vel : Mcerte paa Metalstang el. Spiral for hvert V- Pund
<for at kunne brekke faa Meget af); derncest : V 2
Pund, Mentvcerdi, Ment.
Fergerm. m»rß- : ind. marß> stryge, streife; «-«eo^-e» afbretter, ««^-05 om
streifende, gal; lat. marß-o <-in-i8) Rand (laant til os : Margen). — Deriv. :
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
