Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M - Muld ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
163
Muld
nst. Fem. Mold (sv. nu ’mull); ght. Molte; got. mulcla Stev;
-d Suffix; Rodform mul-, Aflyd til mal- male. — Muldvarp : som varper
Muld — ght. Moltwerf (i Plt. treffes Multworm); seer ud ncermest som cor
rigerende Omfortoltning af et *Munlvarp — Plt. Muulworp, ht. nu Maul
wurf : forn varper med Mulen; item ght. Muuwerf, der vel indeholder Simplex
til Mule; disse atter opstaaede ved „Volksetymologie" af et germ. mul- : plt.,
ght. Mul, Mol, Molle, e. mole : Muldvarp (ogsaa Firben; ht. nu Molch); i
Plt. treffes Molworm. Rimeligvis Aflyd til mal- male (Muldvarpestud isaafald
opfattede forn Knusningsproducter).
Mule; ligl. nst., fv., gt. I Gt. ogsaa Muul (ht. nu Maul, holl. mull);
-I- vel Suffix; cf. gt. Muu-werf under foreg.; Mun vel opr. Onomatopoieticon :
Brel, derncest Snude.
Combination med Mund maa forkastes). Deriv. :
mule, surmule. — Uvedkommende er lat. muluB : Mule, Muldyr.
mullen ?, med mulne og et sjeldent Mul, der neppe staaer for Muld, meu
ncermest seer ud — nst. Mul, Mol (Smaastykke; se flgde.), som om mulleu
egtl. betydede oplest, fordervet; er Bet. stimlet oprindelig, da maatte det staa
for *muglen; i Nst. findes for mygla i en enkelt Egn mugla (Rofs).
Mulm, fordum Muln, og endnu at mulne (om Veir); – sv. moln Sky,
nst. molnast (blive overtrutken). Simplex : nst. Mul, Mol(Smallstykker; Smaa
styer), Aflyd til m»I- male, senderdele.
Multebcer ?; nst. Molta; minder om germ. meltan smelte (se Malt, hvortil
dog sv. Dialectform Multtebcer ikte passer). — Uvedkommende er lat. mulluB
<muBil) : Mulle (Multe) (Fist).
mumle, vel fra T.; menes, med det fra T. laante (for)mumme, at stamme
fra en Interjection : mumm!
Mund; gd. Mun(n) forn i Sv., Nst.; germ. muutn-; t. Mund, a. f. mutb
(nu e. moutn). (Om -t- i mundtlig se Gram. 8 102. b.). Fergerm. m»nt
pleier man at ville gjenfiude i lat. mentum Hage (?: ’fremstaaende’), mou3
montiß Bjerg, He. — ’Morgenstund har Guld i Mund, laant fra T.; nu t.
holl., d., sv., nst., men ikte e.; citeres intetsteds fra Middelalderen; synes op
staaet ved Reformationstiden i T. som literair Gjengivelse af 2urora mußiß
amica : Morgen har i sin Mund (in dem Munde; aldrig in der Mund af
die Mund : Beskyttelse) og udtaler gjennem Forfatterens Mund gyldne Ord;
ligl. holl. (: in clen moucl); i D. og Sv. vedblev Rimet at Passe, fordi -d i
Stund (ogsaa i Sv. i daglig Tale) var blevet stumt; ogsaa Nst. beholdt
Morgonstund heve Gull i Munn, men producerede for Rimets Skyld Varianten :
M. er beste Mund (Ntr.; 3: Tidspunct; ogsaa Bitmund : Tid da det bider
bedst); Islcenderne omstobte, for at bevare Rimet, til : morßunstunck ber BuU i
munll (Fem. : Haand). sP. Syvs „M. har Bred i Mund" er selvfelgeligt et
Forbedringsforseg).
i^Den cultusministerielle saakaldte „Retstrivningsordbog"
opstiller her, uden Spergsmaalstegn „Mund : Haand" som lexicalst Bestanddel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
