Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N - Navn ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168
Navn; sv., tildels nst. nu Namn, hvilket restituerer det Asldre, da v kom
af germ. m (Nafalering opgiven); t. Nåme („svagt") : germ. naman-; Aflyd
nem- i ght. nuomen, plt. noomen, holl. noemen bencevne. Forgerm. na-man- :
ind. N2M2N-, lat. nomen, ovo««; He. Ifelge lat. 28nomen, coBnomen, iBnominia
(cf. 2zn2tuB, coBnatuB, iBnobiliB, He.) er ellers allevegne bortfalden Forlyd g–.
Rod da BN2- kjende. s„lunggrammatist" : 8’ i gnomen He. laant audet
stedsfra !). sHenferelse til nehmen kunde gaaet an i Germ. for sig alene). —
en Navne germ. namn»<n)-. ncevne (e) : namn-i-an. Det gmle Nevn staner
far Nevnd; cf. Hevn. nemlig af t. niimlich. — navnkundig (se tund-), med
uegte d udtalt (Gram. 8 71. b.).
ned, nede, gd. nider, nidre; neder- i Compos. nu fra T. (Nederlag He.);
neden (opr. nedefra); nedre nederst (Gram. 8 103. b.>; fra T. : nedrig, for
nedre (Plt. nedderich, vornederen). Germ. nitb-; t. nid, meder, e. nelner; He.
Rod ni fungerer i Ind. som Adv. (ned He.) og Prcefix. — nederdrcegtig, Laan
af ht. niedertriichtig (mangler hos Kluge; Grimmst Lex. tier om Etym.), i
Ght. : „von oben hinab angesehen, gering geschiitzt", af (be)trachten (se tragte).
Bort -d- tan lomme dels af t-Lydens Svaghed i Tydst, dels af Attraction til
drage, tragen.
Reg (fordum, og eudnu i Dial., en); gd.
fv. nek. Synes aldeles
isoleret. sOm af
i Midten indetlemt Ting?; cf. nst. „ein Kneik i
Ryggj’n", kneikjll : „beie En bagud. idet Midtryggen klemmes ind"; af samme
Rod, Aflyd l : nst. Kniit og Niite : Hofteknude).
Negeneie, halvdaniseret af plt. Negenooge : nonoeuluB (negen ?: 9)
Neger, ncermest fra T., af lat. niBer fort.
Negl, gd. Nagl, fra hvis opr. Pl. Negl Omlyden er overfort paa Sing.,
hvortil nu er dannet ny Pl. Negle. Nst. Nagl, Pl. Negler. T. Nagel. Germ.
nZB’ kunde congruere med Roden i g-nave (f. d.)? Fergerm. N2BN-. Anklang
til ow^, UNBUIB, ind. nakna-, He., kunde vcette Formodning om, at Ordet herte
til den lovlefere, ndenfor strenge Lydovergange faldende, Part af Sprogene. —
Neglike, Nellike fra T.; ht. Nelte „niedd. Form, Negelkiin, Negelken, filr
Niigelchen" (lille Sem).
negte (Gram. 8 102. e.), Derivatum til nei (Variauter : ue, nce), der seer
ud som primairt Lydsignal, men maa vcere contraheret af et saadant (: got. ni,
lat. ne, ind. N2, He.) og et andet Led, maaste ei (s. d.). isaafald — t. nie, og
e. no nei (t. nein, e. none, forkortet no, indeholde Ordet een; nei er neppe op
staaet af et nein).
neie, gd. *neeg(i)e -de -d (opr. transitivt); nst. neigja; Forlyd h- sees i
de Sprog, der overhovedet bevare hn-, hl- (Got., allerceldste T., A. S., Isl.).
Causativ til gd. *niige, nst. (sj.) niiga neig. I Got. uden -8- : nni^van og
nn2ivKn; den alm. Mening, at -8- her er elideret, kan ikke vcere sikker. Fer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
