Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P - Puds ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184
give smaa Sted ?; cf. under Bytte); eller Eet med Puds (pudse)?, llf holl.
poet3, P035, plt. Pusse, ht. Posse (Spah), som henfores til it. bo2xo, fr. bosße
Zierat. Men pudse en Hund paa er directe af Interjection pss ! . — puf !
nyere Interjection, vel fra T. (med pif, paf); Puf, puffe. Er ligl. romanistt;
fra Fr. : Puf, poull, i Klceder; item til at sidde Paa. — puge, Kornpuger,
Pugestole, af plt. puten (kradse, rapse, stjcele), Putet (Veutel); cf. fr. Dial.
pouc>ue o: poebe (celtist); maaste da : putte el. rode i Lomme. — pukke (ligl.
nst. putta, pokka) af plt. puchen, holl. og ht. pochen; »v2u een onom2top. pub.
puk : Kloppeu. ; eller celtist : poe 6e. (slaa)? — Pukkel af t. Puckel, Buckel,
„Ableitung von bitcken, zu biegen". — Puld : Plt. Pol(le) (Hoved, Tov), e.
poll. — Pulle (Hene) af Interjectionen. — Puls (ogsaa i Vet. Aalestage) af
lat. puIBUB. gj. T. . — Pult : lat. pulpitum, gj. T. — Pulterkammer : nt.
Potter, Palter, Palle (se Pjalt), sammeuvoxet med Onomatop. ht. poltern (cf.
baldre). — Pulver : lat. pulvor-i3 (Nom. pulv,B>. gj. T. — Pumpe (o; Gram.
8 60), hos os fra T.; findes i mange Sprog; uoplyst. — (Punch, e.; »llve
inßrementß : llincli paneb : s°). — Punct(um) lat. — Pund : lat. pon6u3, gj.
T. — Pung; findes i Plt., A. S, Got., flere romaniste Dialecter, Nygrcest^
m. fl.; uoplyst. — Puppe, lat. pupa. gj. Fr. og T. — pur : lat. puruß. —
Purk, opr. Svin; nst., sy. Dial. Pnrka : So; af lat. poreuß. — purre (fordum
ogfllll strevet pore, nst. Pora), med forpurre, af plt. purren; holl. porren; maaste
af en Interjection? Om ’Purre’, forkroblet Trce el. Bust, opr. herer herhen,
eller er attraheret ? — Pus, pusle (med Pusling) hore vel sammen. PuK
ogsaa i sy. Dial.; Vbt. ogsaa nst.: plt. poseln (Brem. Wb.); e. puß3, Tiltale
til Katte; ligl. i andre Sprog; egtl. en Interjection. — puste. Pust er nt.;
onomatopoietistt. — putte; ligl. i E., hvor det henfores til Celtist. — Putte
(Hene), er vel interjectionelt; behever ikke at vcere Laan af it. putto, -a Varn.
Pynt, i begge Bet., gj. Plt. Punt(e), af fr. point, pointe. — pyt, primairr
Signal (opr. d. ?). — Pyt , gj. Plt. Putte (it) af lat. puteuß. — Pcegl, af nt.
Pegel („hlllbes Nosset"), opr. Knop (el. Ring) inden i Bceger som Mcerte, tit
hvilket der burde uddrittes; deraf : drikke ’til Pcels’, ved Sammenvoxen i.
Udtalen med stgde. (Ikke videre etym. oplyst; cf. e. peß?> der vel er celtist).
(Cf. peile). — Pcel : lat. p2luß. — pcen fe pen. — Pcere : lat. pirum. — Psbel
t. af fr. peuple. — Psit : Poiton(vin)? — Pol : Plt. Pool (o?), ht. Pfuhl,
e. pool; celtist : pol He.; Rod som i lat. p2lu3. — Polse; V.S. O. : ht. Dial.
Pfulz ): Pfilhlziehe (Pudevaar; lat. pulvinar); maaste hos os, ved en lydst
Kok, tilfceldigt overfort paa Pelfestind, og af os tåget for directe Bencevuelsc
(cf. Skeite). — ponse : fr. penBer. lat. penare. — pose . opr. svulme, toge
over; sy. poßa, Dial. pysa pees, pusa; nst. peysa, Puus (Dynd); plt. buusen
(Pimpe), Buse, Butse (Sildebaad), posen (vade); holl. bui3 Rende, Sildebaad;
ht. bausen, Dial. pausen (pimpe), ght. bnusen; fr. buße, bie? Rende, Sildebaad;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
