Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - R - rasle ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186
brekke : t. radebrecheu (Rad : Hjul). — Radesyge?; nst. Ratesjute (cf. ratast?,
hentceres. og nys anferte nst. Rat ?). — Radgaas?; nst. Rotfugl, Rotgaas, cf.
Irrota, broclß2B.
raste, ansees for ht., af raffen; isaafald Laan til Fr. : raller; e. rallie,
Litbben har plt. Ravel (ein Spiel) som af germ. ral- el. r2b- (cf. revle, revfe).
Raft ; ligl. fy., nst., e. ; plt. og e. Rafter; -t Suffix. Aflyd i nst. Raav
(Tag). ght. Raave (Sparre). Germ. rat- ral-; fergerm. rap-; cf. oec?« helder,
j»c>^ Heldning,
Stellholz.
rage, gd. rake; sy., nst. rala; gjore rag (se Molbech), sy., nst. rak (): lige),
rage Håar af. strabc, vnrre. Germ. r2K-. — Samme Ord (el. Aflyd 2 ?) er
vel plt. raken (: treffe, nemlig lige paa, geraade i. rere ved, angaa), laant til
os : rage (angaa), og, med Udtale ncermere den plt., til Sy., Nst. : raaka
(treffe). Se rcette. — rage, Laan af t. ragen (op, frem); germ. 1-23- el. br»B-?
(et en enkelt Gang truffet a. s. olor-br^etb , overeser?, herer vist ikte herHen); fergerm. da raBb- el. KraBb- ? sCf. ?«^t3 Ryg. Bjergryg?). Se rave.
Raigaas ? — Raigrces: e. rve-BraBB, rav>BraBB, af fr. ivi’2ie, af lat. ebri2e2;
vel gj. T.
Ratte, tilstibs, ligl. nst. med isl.; holl. rak <«van onbekouclen oor8pron8°).
— Congruerer med det forceldede Rakke : Hund. ?
Rakker, laant fra Plt.; „Lessing dachte an recken ’aus die Foller strecken’;
jetzt dentt man an niedd. racken (fegen)", der vel dog er yngre Denominativ
(mangler hos Liibben). Af plt. to racken (Accent paa to 3: zu) kommer vort :
„rakke til" (fele til), med Variant „ratte ned". Extraheret : „Rak".
Rakle ?; forvansket for "Nagget ?; Molb. har. efter Moth, et Nagle
(Uldtot); cf. nst., sy. Ragg (grovt Håar), Ragge (Haarscet); e. r» 8Las. sFr.
raele kummer neppe i Betragtning).
ralle, maaste gd. "ratle suagtet V. S. O. har et ragle, men sy. 128>2 bet.
rave), eller Laan af nt. ratelen — e. r2ltle, ht. rasseln; germ. lrr2t- ifelge a. f.
drNtele. «rattle->vort, trom tbe rntllinB ot tbe seeclB>: fergerm. Krack- : /!^«l)«»
svinger (Nogle lage Kaicl- i x««Fl«, lat. Genitiv eorcl-iB, earclo, for RodVarillnt). sNt. rallen, nst. ralla, ogsaa d. Dial. ralle, betyde vaase).
ram (stram) — nst., sy. ram (enkelt m : ramare Ho ; d. nu : for ramme
Alvor He.). Germ. og fergerm. r»m- (opr. stillestaaende? cf. ind. ram- anh
alten. Medium : ruhen"). Aflyd vel i nst. Rim („Spile, Stang") og i got.
rimiß Ro. — Maaste horer hertil det fra T. laante Ramme, gt. Rame, nu ht.
Rahmen (t. Lingvister forbinde det dog med got. braman torsfceste). — Ganske
uvist, om der er Slegtstab med gt., e., Ram, t. Rammel (mm; Vcedder), hvoraf
plt. Nambock, laant til os: Rambuk, samt plt. Ramme (Sturmbock) og rammen,
laant til os : ramme Pcele ned; til Ram henfores ogsaa rammeln (om Dyr),
Hvoraf hos os Icegerndtryk „ramle" (om Harer); t. rammeln betyder desuden
nedstyrte ved Rammel. Rambock; laaut til D. og Sy., men benyttes intransitivt:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
