Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - R - Ran ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
187
ramle ned. — Til ram kunde mulig staa i Aflydsforhold germ. r2m-, der inde
holdes i ramme (treffe; Sb. Ram), nst. raama, muligvis Laan af plt. (og ght.)
raamen (sigte, treffe); hertil horer (an)beramme.
(„Rambus" af t. Rapusche, der stal stamme fra Slavist). — Rampe : fr.
rampe, gj. T. — Ramse se Remse. — Rams(leg); ogsaa i Nabosprog; allium
ulBinum; a. s. bramBe; af et br2m- Bjerncpote : nst., sy. Ram (isl. bramm-r).
Ran, gd. engang Raan som i Sy.. Gnst. I celdste T. treffes eetfteds
bi-rahanen (plyndre). Germ. r2ban-. Forgerm. rak-.
Rand; almengerm.; i germ. ran-cl- ansees -cl- for Suffix, og n at staa for
m ifolge t. Sideform Nanft (cf. Bernuuft af veruehmeu) og e. rim, der kunde
have Aflyd hertil, men »perbapB borio^vecl tronr
rbim : eclBe°. Cf. ram
(: maaste da opr. : Afstiver, Strammer, f. Ex. Stjoldrand).
Randsel fra Plt. (holl. ranBel. >vit bet l)uil.3eb overB6nom6n>); plt. Rentsel,
vist Eet med Nanzel (Brem. W.) »Kothsaum am Rocke; von Rand", og da
anvendt paa Pose med stivrandet Munding? Dog henfere t. Lingvister ht.
Nanzen til ght. Raus (Bauch), som om z var Forvanskning (?).
Rang, gj. T. af fr. rar>B, „das selber dem dentschen Ring entstammt".
Rangle (Legetoiet); vel med Aflyd til ringe?; cf. nst. rangla : tlingre.
(„Benrangel" kunde fores tilbage til Forestilling : Lyd; „at rangle" i dglg.
Tale kunde egtl. betegne : ligge eller bevcege sig som et Stelet ?).
rank; ligl. sy., nst., nt.; e. (: frodig). Cf. fy. Dial. Ranta (langt smalt
Trce He.), nst. Rant (Kjep), Ranka (Plankestabel). Se rotte. M.: Ikke germ.
wr-). — Ranke (Vinranke) vel fra T., herer vel hid? (t. Lingvister henvise dog
til renten, med ringen af wringen, opr. svaie hid og did).
ransage, gd. -sake; af tabt Mann (Hus; got. rasn) og et Derivatum af
Sag (cf. sege). I germ. ra3-n- kan Rod vcere som i Rast. — Nst., celdre d.
Granne (Nabo) -^ got. 8«’!-u2na.
(Ranunkel, lat.; opr. lille Fro).
rap!, rappe (om LEnder). Onomatop. — Af lignende Oprindelse, og enten
Laan af lat. rapere. eller Reproduction af samme primaire Element, er vel nt.
rapen (ht. rafsen), med Iterativ rapsen : rappe, rapse sdivergere fra isl. brepp2
faae fat). — Om hertil, eller til germ. br2p- scf. isl. nrapa?, styrte) hore rap
(hurtig; ogfaa plt.), rappe sig, Rap (Slag), rappe (smcette), med egte pp ifelge
nst. rapp (hurtig), Rapp (Slag), er itte let at le. — „RapPenskralde"; sy.
Dial. Napp-Stala : Raprenderste. — Napgrces?; nst. Rape betyder Dvergbirk
m. M; nst. Rap „findes som Plantenavn". — Raps for Rap-Sced, af nt.
Rllllp-Saad, af lat. rapum, r2pieium, egtl. Roe.
rar : lat. raruB sjelden; gj. T.
rase, hos os nn fra T. : rasen; dog opr. samme Ord som nst. rasa (glide,
styrte); Aflyd : nst. Raas (Lob; medmindre dette staaer for Rans, cf. rende, ?).
Germ. og fergerm. ra3-. Ikte vist. om heraf deriveres :
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
