Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - R - rask ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188
rast; almengerm. (t. nu rasch, e. raBb). Germ. -8k- <-Bc>-) indeholder flere
Muligheder (Henfonlsen til Rad, Hjul, er et lost Inbfald). — „Deien rasker
sig" (vel fra Nt.) herer vel med, og ikke til noget germ. yr-, da -wr- pleier at
bevares i Nt. og D.
Rast (Tei) : t. Rasch : „u-ach der Stadt Arras in Frantreich".
rasle, Laan af ht. rasseln (st), vistnok — nt. ratelen, se ralle.
Rasp, raspe, i D., Sy., Nst. maaste fra T. ; ogfaa laant til Romanist,
hvor den speciellere Bet. (tradse med) Filejern, siges at vcere ndvitlet, og til
bagegiven til Germ.; i celdste T. treffes tun Vbt. raspen (gramse); maaste opr.
med br- ?, cf. celdste t. hrespan? rupfen; se rispe.
Rast, raste, ogsaa t. (Omlyd i e. reBt); Aflyd i Rist (?, s. d.) og i holl.
ru3t Hvile (se Rest). I celdre Tider tildels : Veistykke (Mil; saa langt man
ganer, til der rastes; saal. alt got. raBta). Hvis kun r2B- er Rod, kan der blive
Slegtstab med Renne (s. d.). Skulde tilmed -8- vcere Suffix, kunde der videre
blive Slegtstab med Ro (s. d.).
Rat (Paa Stib) ?: t. Rad (Hjul); germ. r»tk-, fergerm. r2t- : lat. rota
Hjul.
Rav; ligl. fy., nst.; om det er germ., og da om germ. rat- el. rad
vides neppe
rave, gd. "’rage — nst., sy. Dial. raga, t. (med afvigende Bet.) ragen (se
rage : iveiret He.); forceldet Deriv. : ragle (se Molb.), sy. raBla. Compos.
ravgal o l. (se Gram. 8 82 : luddoven He.; 99. e.). Aflyd : nst. Riga, rigla
(rave), og maaste (men med Nodudvidelse) rugga, rigga (gynge; se rygge).
Fergerm. raBd- (Kr-?>.
Ravn; almengerm.; opr. med ti-; germ. (og celdste ht.) nr2b-an- (nu ht.
Rllbe), som af forgerm. Krabb-. (Onomatopoietist Anklang til lat. eorvuB,
Reb; gd. Reep, som i Sy., Nt. ; nst. Reip, ht. Neis; e. rope. Germ. (og
got.) raip-. Aflyd i : nst. Riip (Stribe. Ntr.; Fem. : Plante), riipa (ridse);
nt. riip, ht. nu reis (afstrygelig, pluttelig : moden). Aflyd I : sy. repa. nst.
ripa (afstryge m. M). Forgerm. raib- Nb- s««,/3«5, krum, passer ilde, har
desuden maaste opr.
Cf. rippe. — Reb, rebe (men i Nst., med Isl.,
Riv : Ribbeen) have indoptaget Bet. af plt. Reff, reffen (Brem. Wb.), holl.
reet, Vb. reven (: rebe Seil), der mulig er — celdste ht. Href?, med Bet.
eorpuB, uteruB, og maaste etymologisit — eorpuB (Ribbeen hedder i Nt.: Nibbe);
andre Combinationer ere forsogte; maritime Ord ere ofte etymologistt dunkle.
redde, Laan af nt. redden — ht. retten, a. s. nreclclan (nu e. rici?). Germ.
nrack-i-an. Fergerm. vel Kraclb-, ikke fundet. slnd. eratn- betyder »BlaeKen°).
en Rede (Fuglerede), nu stemmende med ght. Fem. Reide (hos Schade);
Ntr. er derimod gfv. Reder, nst. Reid, Reir, isl. nreiclr. Germ. braitb(r)-.
Fergerm. Krait— ikte fnndet. Rod Kråi- ?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
