Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - R - rede ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
189
rede, berede; nst. reida; nt. reeden, ht. bereiten. Germ. raicl-, congrnent
med en Rodform til ride (s. d.), betegnede vel opr. : bringe til, gjore istand til
Bevcegelse (cf. fcerdig). Sb. et Rede (Forrede, Bagrede, He.), en Rede (vide
god Nede paa, gjere Rede for); Adj. rede, Form af ellers tabt red (nst. reid)
samt Laan af plt. reede; allerede (adverbiell brugt Cafus); redebon, fordum
-boen, Particip af bo i Bet. berede; Beredstab; Reder (med Rederi) herer vel
og hid. Rhed tåges ogsaa alm. for »p122t8 W22l cle Bebepen Bereeck xvorelen ot
86reeck li88en», men kunde lige saa vel (cf. den e. Form ru2cl> betegne : Vei til
og fra Havn, samt Sted, hvor Stibe ricle <2t 2nedor), hvad dog tan blive
samme Rod. — Redstab (Instrument), af plt. Ree(de)schap, stnlde efter ht.
Geriithschaft vcere as plt. Raat, randen (raade), ikke af reeden; Stavemaaden er
i Plt. her uafgjerende; holl.
med Betydning som ht. Gercith. kan
vcere helt übeslegtet. — redelig er i vor Bevidsthed attraheret til d. Rede
(cf. : „en stem el. rar Redelighet»"), men opr. Laan af t. redlich af die Rede
(— r2tio), der ievrigt selv kunde vcere sammensmeltet med d. Rede (nst. G-reida).
Regel : lat. reBul2, gj. T. (regere : lat. r Bere, gj. T.).
Regn, regne; almengerm. Germ. (og got.) riBn-; -n- Snffix. Forgerm.
r2Bd-. (Nogle anfere /soo^ Regn, formentligen for "«oo^, samt lat. riB2re
vande). — sAttraheret „Regn- el. Reinfang", omfortolket af t. Rainfarn el.
Rainfane, af Rain — Agerreen).
regne, med sv. rakna gammelt Laan af nt. retenen — ht. rechnen; i Nst.
(med Isl.) forvansket til reikna (nu ogsaa reekna); g. e. rekenen (nu reekon)
vist fra Nederlandsk. Samme Bet. har got. rann-^an. Forholdet mellem dettes
K og t. t (?: ht. ch) taler for, at Ordet ikke er germanistt; det kan i T. tcentes
attraheret til germ. Rod r— K- (som i Rcette He.); ranHan ter vist ikke ertlceres
for uvedkommende. Forvanskningen i Nst. er som i Greive : Greve.
Reie, Rcege (se Molbech); gd. "Rcecet(i)e, nst. Rcecekja, sv. nu r2ka. Germ.
rak- (br- ?).
Reise, reise Laan af t., ncermest plt. Reise, reisen (og reesen), Derivata af
riifen (staa op He.).
Gd. riise (Gram. 8 180. a.) og Transitivet reese ere
forsvundne; reese havde i Oldtid lydt reisa, som i Nst., og laantes til E. :
l2ise; indfedt e. er ri3e samt Transitivet re2r. Plt. reisen betydede oftest :
gjere Opbrud, tåge afsted, dog ogsaa : anregen m. M.; hos os har det gjen
opfristet sin i Plt. bortvigende Betydning : rette op, stille iveiret. Germ. riB
-rai- riB-; ikke fundet udenfor Germ.; -8- muligvis Suffix. (Se risle).
Reling (Rceling), Laan af holl. re(Be)linB, af reBel — ht. Riegel, e. rail.
Germ. r?8-.
Rem; gd. *Reem; nst. Fem. Reim (isl. tillige reima, r«ema). Germ. r2im-.
Aflyd i : nst. Rim (Stang), Rime (lordstrimmel), med Deriv. Rimsa, Remsa,
remsa, d. Remse, remse (nu ofte forvansket til Ramse, ramse); med andre
Suffixer : nst. Rimla, sv. Dial. Rempa (lordstrimmel). — Af en anden Aflyds
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
