Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - R - rotte ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
195
rotte sig sammen, af t. rotten; Rotte „aus mittellat. rupta»; Sideform til
Rode. Alm. ansees Rytter for Derivatum heraf.
Rotting (Rotang), af holl. rottinB — e. rattan : «I^lalav rot2n», Spanstrer.
— Rotvcelsl : t. Rothwalsch; Uenighed : „von rot, Garmer in bieser Sprache";
„zu Rotte : Sprache eines Bundes, im Rotw. selbst rot Bettler"; „mittelhochd.
Rootwalsch, Gannersprache, betritgerisch unverstandliche Sprache; zu roth im
Sinne von ’rothhaarig, betritgerisch’?" — sßoute, fr. ; »<iul.2t. rupta», brudt;
cf. bort).
Rov, Laan af plt. Roof (-ves) — ht. Raub, a. s. real; formelt Tegn paa
Laan mangler ved rove. Rover (i Nst. sees reeva,. Reevar at vcere Laan, da
indfedt Form vilde have au, ey).
Maa vel etymologistt here sammen med
et gd.
reev, nst. rjuva rauv (rive, bryde Hul), nst. Rauv, Rov (Hul),
a. s. rentan re2l (e. bere2ve), der lan passe til et fergerm. r— p-, cf. lat. rumpo
rupi bryder, til hvilket rigtignot ht. Raub, rauben, mindre passe, fordi Spor
af f ved Siden af b neppe findes i Ht., hvilken Vanskelighet» dog formindsies
ved at Ht. her mangler „stcerkt" Vb., hvor f iscer maatte krceves (cf. under
blive) (Laan til Romanist : robe, Robe, egtl. Plyndringsgods?, «lerober, m. fl.).
sUvedkommende : ht. raufen, nt. roopen, fergerm. r—b-).
ru maa vcere Laan af gt. rnuh (h udtalt; stumt i nht. rauh, stjcerpet i
Nauchwerk; holl. uu ruiB, ru-w, e. rou8b); germ. rud-; fergerm. r—K- : u 2u;
cf. litauisk rauk2 Rynke, rukti rynkes (mere tvivlsom er Sammenstilling med
lat. raueuB hees, der med r2viB, Heeshed, kunde here til Rod ru- brele).
rubbe — nst., sv. rubba, e. rub; bb flertydigt. Laan til el. fra Celtist
neppe sikkert, da rub- vel nemt kunde opstaa onomatopoietistt l»6ael. rub»), —
’Rub og Stub’, Extract fremkaldt af Rimtendents?; cf. Revl. — E. rubber i
Spil, hvoraf „Rubber(t)", herer vel hid.
Rude, vel Laan af plt. Ruute; holl. nu ruit; ht. nu Raute (Rhombe).
Uoplyst; germ. r— el. br—? („Nuder", i Spil, Pl. heraf). - Rude (Plante),
Laan gj. plt. Ruute (ht. nu Raute) af lat. ruta, ov?^ (fr. med e. nu rue). —
’Ru del’ : ht. Rudel, „erst neuhd., unsicherer Ableitung" s„vielleicht Demin. zu
Rotte"). - Rud stalle (Fist); Molbech : „af red" (s. d.; rucl-).
Ruelse, af det nu sjeldne rue, Laan as plt. ruwen; holl. nu rouwon. nht.
renen, e. rue, a. s. nreoxvan, celdste t. hriuroan (isl. med phonetist Udvcext
brvBBV2 bedreve). Fergerm. Ilrau- Kru- (cf. xj,ov« ?, steder, kradser). Cf.
under raa.
et Ruf, Laan af nt. Roof (holl. nu roet. e. root. a. s. brot (ligl. isl. Irrul,
udtal v, med Bet. Slur); f-Lyden viser, at D. har laant fra Nt. el. E. (Gram.
8 192). Fergerm. Kl2bb- el. Krap- <»Kußßian Krov’ : a root»). — ’i en Ruf’;
Nst. har nu : Ruff (rasit Greb o. L.), ruffa (arbeide med Kraft), Ruffe (stor
grov Karl), He.; „synes tildannede under fremmedartet Paavirkning ..; e. to
roußn it He.»; hos os vel ncermest fra Plt.? : in den Nnff. — Russer, Laan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
