Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - R - Rus ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
197
Rus (uu), vel egtl. Sb. til ruse (fare afsted), hvoraf med iterativt -k
ruske, nst. rusta (rasle He.; Rust : Tummel, som gt. Ruusch), Rustveir, -regn
(d. Dial. Ru-Regn, bestegtet?); germ. r— eller br—? (cf. a. s. nrooBan, styrte).
Betydning Svir, Beruselse, i T. udviklet ved Ruusch (ht. nu Rausch), og
maaste derfra overfort paa d. Simplex Rus? — Herhen herer vel gt. ’Brooder
(Brnoder) Ruusche’ (nn ht. ’Rausch’). i celdre Sy. gjengivet ’Brooder Runs’, i
celdre D. forvansket : ’Broder Nusses Historie’. — Mon heraf „Rus" (ny
Student)?; V. S. O. mener : „af 6epo3itn-ruB«, hvad dog ogsaa kunde vcere
senere tilkommen Ideassociation (Forf. mangler her forneden Citatfamling fra
celdre D.).
Ruse (uu); nst. Ruusa, plt. Ruuse, ht. nu Rense; Aflyd u : nst., sy. Rysja
(Ruse). Germ. rus- ruB-, vel Aflyd til germ. (og got.) 12U3-, se Rer.
Ruslceder(Ryslceder) 3: fra Rusland.— (Russelap, -pind,?, se Molbech).
Rust, ruste; ligl. nst. Rust, rusta; sy. ro3t, -2, som t. Rost; e. rust. Ansees
for Derivatum af Form ruck-, fe red. (Holl ro6Bt, som af germ. 0, indeholder
en Forvanskning, muligt af et rooBt, af germ. Rodform rau6-?).
ruste (Rustning), Laan af plt. rusten — ht. ritsten. Germ. br- ifelge a. s.
bråtan, nvl3t2n, der maaste er Derivatum til a. s. b.reotb.2n smykke, germ.
driutd- nr2utn- druck-; fergerm. Kr —t- ikke fundet.
rutfche rent t.; cf. rutsch!, og ritsch, ratsch!
rutte; i celdre D. treffes ’rute og buldre’, ifelge -t- vel Laan af Plt.
ruuten (holl. nu rulten). Nst. har Ruvt (Larm He.), ruuta (larme, svire).
Primair Rod maaste her og i ruse : ru-? (cf. lat. ruere). Cf. Rytter.
Ry ?; ligl. sy. Dial., sydnst. Germ. r— el. br—? I ferste Fald vel
germ. ru- el. riv-, cf. a. f. iF-n brele, «,-^vo««e hyler, lat. ru-mor Ry suved
kommende : isl. rom-r Bifald). I sidste Fald vel germ. driv-, hvortil Aflyd
germ. bl2u- da fees i a. f. Irre2-m Raab; cf. x»«v^? Skrig suvedkommende :
ht. Hruom, nu Ruhm). — Aasen : Ry „synes fremmed eller forvansket; cf.
regja".
rydde, gd.
rudde rudd; nst., gsv. rydia (sy. nu roclja); fristst rotha,
t. roden. Germ. ru-tn-, vel med Rod som i lat. ruere styrte, ru-trum Spade
(cf. under raadden). sllvedkommende : isl. nrMa rydde Skib, formodentlig -ht. Rente, renten, ght. riuten, plt. ruuden (ttit). famt ght. rieten root, hvis
disse opr. havde nr— ; germ. da briuck- drau«l- druck-; fergerm. ll^rauckk- KruckK-;
hvis heri -ckb- kan vcere Suffix, kunde henvifes til det under rue citerede
?lo«v« steder, kradser).
Ryg (gg; nst. Pl. Ryggjer); med Hr- i celdste T., A. S., Isl. (ht. nu
Rlicken; e. nn ri«l86). Germ. lrruB-. Fergerm. Kr—Bd- ikke fundet. (Nogle tro,
at ««^3 Ryg staaer for Kj,«^<c). — Ry grad (se Rad).
ryge (med Specialanvendelser : rygende, ?: fygende, Storm, „ryge les
paa"), gd. *riuke reek ruke ruken; nst. rjuta rauk; plt. reelen rool; ght. riechen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
