Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - R - rygge ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198
ronch (ryge, lngte); a. f. reoean reae. Germ. riuk- r2uk- ruk-. Fergerm. I2UB
-luß-; cf. «-f»«v^o«ne opstoder, taster op, e-ov^ Optastelse; lat. e-rußere opspy;
ryge ?: opstede dunkle Masser. Af Form. ruk- : ght. it-ritcken, celdste ht. ita
ruchian (drovtygge; se under Etmaal). — rsge, gd. *root(i)e, nst. roykja, germ.
rauk.-i.2n. Rog gd. Neek, nst. Reyk, t. uden Omlyd : nt. Root, ht. Ranch.
rygge (nu sjeldent), gd. *rugge; sy. Dial., nst. rugga (gynge, rotte). Aflyd
i nst. rigga (rave, rokke). Cf. rave. I alm. Brug er endnu uryggelig;
«rygget bruges.
ryggeslss, Forvanskning (ved Attraction til foreg.?) af et celdre regeles,
plt. rookeloos (roo), ht. ruchlos, e. nu reekleB3; bet. opr. hensynsles; se
under regte.
Rygte, Laan af plt. Nuchte (it), Rochte (o), cht af ft af pt : roopen (raabe);
ved plt. Paavirkning er ght. Geritefte (af ruofen) forvanstet til nht. Geriicht.
rykke. Ryk; nst. rykkja, t. Ruck, ritcken, He. Germ. rukk- med en Assi
milation; cf. lat. rune2re ?, plukke.
Ryle (Fugl) ?, cf. nst. ryla (strige, grynte, hoste) ?.
rympe fynes at vcere Sideform til rimpe (s. d.), og Laan fra Plt., maaste
med Overgang fra i til y, da et plt.
mangler i Brem. Wb. og hos
Lilbben (ht. ritmpfen).
rynke; gfv. rynkia; nst. rykkja, isl. liroKKv2. Germ. Kr— mm- : l 2 u;
secundair Formation; E. har
— en Rynke, gd. Rynkie; nst. Rukka.
Rype; estnorst; ellers nst. Rjupa; sy. divergerende ripa; maaste da uger
manistt?
ryste, gd.
nst., sy. rista, isl. briBta; -t- Suffix : germ. (og got.)
nri3-i-an; fergerm. Kr—8-; cf. lat. erfare valle.
Rytter af plt. Nnuter (titt; „Landsknecht, Soldner, besonders berittener :
Pardruuter"); kan here til ruuten (larme, storme, svire, plyndre; serntte); holl.
rulten, ruiter. Efter Nogle af middelalderlig! lat. ru(p)t<u)2rii , Medlemmer af
rupt2, Rotte; Vbt. maatte, for at here med, da vcere extraheret af Substantivet.
Dette er nu i T. (med Holl.), D., Sy. attraheret til ride.
rcebe, gd. rcepe; nst., sy. rapa; Aflyd i gnst. ropa, ght. rofzen; germ. r— p-;
fergerm. l2brced, opr. Preet. Part. af gd. rcecede rcecedde rcecedd (strcemme), hvoraf
Passiv rced(d)es endnu forefalder (med nyt Preet. : rced(d)edes); nst. rceceda,
isl. blNcl2; om germ. med -tli- el. -cl-, sees ikke; saa meget uvissere er fer
germ. Form <lll— ; cf.
— Deriv. : Rced f el, gd. Rcecedste. rcedsom.
Rced(d)ike af plt. Redit - ht. Rettich, af lat. r2clix (fr. racliB : Radis).
rcrkke (med Rcekke) — fy. riieka, nst. nu rekkja (for rekia), plt. reken, ht.
recken; germ. (og got.) rak-i-au (cf. rage); turde here til got. rlKan rzll. ophobe;
nst. rekka rakk rotten (rcette; Fordobling vel laant fra Derivata). Fergerm.
r2g- : o-^«^« rcetter, lat. reßo styrer, porrißo, reetuß (fe ret); ind. raß’i- Ret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
