Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Sir ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
207
i Nst.; plt. og a. s. Sinder (e. staves ein6re ved Attraction til fr. eenckre); ht.
Sinter. Cf. „A. slavisch eellra Stiick geronnener Flitssigkeit". Nod 8-n- el.
8-m-. — Fra Ht. (gj. E.?) : „Sinterkul".
„Singren" (Plante; Molb.) : t. Sinngritn (se Syndflod). — sinke se
sen. — „sinke" (fcelde i), Sinke (Tap; Stevlesinte ; Blceseinstrument) : ht.
zinten, Zinte(n) (schwalbenschwanzformigcr Zapfeu; am Ende gebogenes Blåse
instrument); cf. under Tinde. — („Sintedus" 3: eino. et cleux). — sippe
(spidse Mund; nippe); en Sippe, sippet; fra Plt. (Brem. Wb.) : „Sipp :
Gebiirde zusammengezogenen Mundes . . lumfer Sipp . . den Mund sipp trecken
.. sippen" (nippe til); e. Bip. Ingre interjectionel Oprindelse ?
Sir(Z), forsire, sirlig, Sirat, ere t. AZldste ht. Zeeri, Ziari, He., kunde
tcenkes at vcere Laan fra Romanist : it. eer2, fr. eliere Ansigt, Farve, Udseende,
Ustabilitet, Tractemente, hvoraf ialtfald plt. goot Siir (Tractemente), holl. Bier.
e. ebeer; og da kunde plt. Siir, siiren, holl. 3iereu (Stads, stadse, forsire) vcere
Laan directe fra Romanist, eller gjennem Ht. Snarere er Zier He. egte ht.
(laant til Nt.), og da vistnok
indfedt holl. tier Gedcihen, egtl. Art, plt.
teeren, teerich, unteerlik (arte, artig, uartig), hvoraf d. uterlig (cf. e. lier Rcette?) ;
germ. tiur- el. ter-?, fergerm. cl—. sUvedtommende :a.f. Nr Glands, ogsaa
isl.). sEt andet plt. Ord er teer. contraheret af teder : zart. svag).
Sirts : holl. Bit3, t. Zitz, e. enintt : »Nin«luBt2ni ebi(n)t«. — Sirup :
Birop : »Bp2uisb X2rope :
Bb2rab« (cf. Sherbet). — Sisken, Sisgen,
med fy. siska, nst. Sis(i)k, e. BiBk!n, holl. Bi^e, af plt. Ziseke, Sieste, ht. Zeisig,
der er laant fra Slavist („bohm. ei2ek« He.). — sittre, zittre rent ht.; t be
skyttet af r mod at blive til z; nst. titra, e. titter le, gnegge; cf. holl. tateren
stottern; Onomatopoietica. — („Sise" I: Accise).
Siv ?; treffes i 15de Aarh. (med i); kunde vcere — ght. Sib (>; nu Sieb
?: Si), enten den d. eller den t. Betydning blev den oprindeligcre. Kunde
ogsaa komme as et gd. *Sef — nst. Sev, sy. 8al ?: Siv. germ. 821-i-, forgerm.
sap-, af Rod som Saft (s. d.), og opr. betegnende Rer som Saftcanal. T. Sieb,
germ. sid-, skulde fergerm. snarest lyde s— bb- s<s,<p«,v?), og kun tilneds 32p-.
sive, gd.
seeg sige sigen (maatte i Udtalen tnnne smette sammen med
et gd. *siipe, se Sebe); nst. suga seig; germ. B>g- BaiB- Big-; ht. seigen (Rod
form 318-)> versiegen (Rodform sig-); tan here sammen med si (s. d.), t. seihen,
nemlig hvis fergerm. K er fpaltet til germ. n og 3. — Af Form saiB- : gd.
seeg, nu seisg) (Gram. 8 61. Note, P. 45); nst. seig. — Af Form. sig- : gd.
nu segne, nst. signa. — Seiervcerk, Laan af t. Seiger (egtl. Vand- el.
Sanduhr, senere ethvert Uhr), der i Nordtydstland blander sig med ht. Zeiger
(Brem. Wb. : „Seier : Zeiger an der Uhr").
sjappe, Sjapis; enten fra Holl. : sjappen, eller, med d. Overgang til j,
fra Plt. : Slap(p)inge «lilzueseeneia», Onomatop. — Af samme Sort: Sjask,
sjaske af nu fjeldnere Slask, staste; nst., sy. Slåst, slaska; sy. Dial. ogsaa sjaska
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
