Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - sjelden ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208
(samt sjasa : gaa stcebende). — Sjat, sjatte, sjattet af Slat He. (f. d.). —
sjokke af holl. BjoKKen ; sy. Dial. har sjota, Sy. og Nst. stoota, der seer nd som
Aflyd til stal (stap). - Sjou, sjoue af holl., opr. frisisk, Bjornv, -en; dunkelt. —
sju(d)ste af flu(d)sie (f. d.).
sjelden, gd.
(kun Adv); germ. .se!6-an ft), ht. setten (e. nu
5el«lom): got. 8il«l2-liK-8 forunderlig, a. s. selck-lie (itle at forvexle med SLel-lie,
se under salig), -cl- vel Suffix; Rod B— l gjenfindes dels f. Ex. i lat. Bilere
tie, dels f. Ex. i lat. 82tire springe. — selsom, med t. seltsam, yngre Formation
istedetfor celdre s(j)eldsyn, ght. seltscecene.
Sjcel, gd. Siaal (i er phonetist Tilvcext); ligl. sy.; nst. Saal, Scecel; t.
Seele; a. s. s2v(u)l (nu e. 8oul); germ. (og got.) 32^-212; 82W’- snarest samme
som i lat. 82evns vild, lidenstabelig; kan vcere beslegtet med Se (s. d.).
ssaa sig? (te sig; nu. sjeldent); ligl. nst. Ellers ikte til at finde. Om
germ. Bk2b.-2u, Rod som i geschehen, ?; se ste. (Ellers maatte vel tyes til Rod
som i schauen).
Skaal; ligl. nst., sy.; germ. skal-, Astydsform til Skal; t. Schale menes i
Gt. at have vceret 2 Ord, med 2 og med 2. Roden gjenfindes i Slavist; cf.
6x«^« hakker He. Se Skjel, stille.
staane, med fy., nst. stoona, Laan as t. schonen : „auf schone Weise be
handeln; Ableitung aus schon" (se stjen).
Skad (paa Hud), stadet (opr. bb); nst., sy. Stabb; e. s«2b (sd2bbv); plt.
schabbich; ht. dog med 1 b Schabe, schiibig (lempet efter schaben); om det er
germ. Derivatum (med assimileret Suffix) til stave, schaben, eller snarere germ.
Laan fra lat. Be2bieB, neppe let at afgjere.
Skad (Gjemme), med sy., nst. Skaap, Laan af plt. Schap — ght. Schaf (2)
(hvoraf Scheffel); om af germ. Nod sk2p- i Bet. ese (schopfen), eller snarere
germ. Laan af Beapum, Beapdium, tsx«^<,3, He., Kar, Fartei, neppe let at afgjere.
— Deriv. : Skjeppe (gd. ogfaa Slippe) s„lunggrammatist" — isl. 3krepp2
Pose!).
stabe ; gd. siape (Preet. stoop stapen, og siapede siaped, -et : Gram
8 178. 2); sy., nst. skapa; nt. schapen; ht. schaffen, laant til D. : staffe. Germ.
skap- skup- i Bet. forme (forn endnu e. snapel; betydede ogsllll ese. Intet fer
germ. skab- kjendes (vilde kun i Ind. og Grcest kunne skjelnes fra skadd-, se
stave). — ’stabe sig’ er Specialanvendelse. — -stab, gd. -stap (opr. Msc.), til
Suffix nedfuntet Nomen. — Deriv. : Skjcebne, gd.
— sHid horer
ikke Skabelon, ht. Schablone, plt. Schampelun, hvortil Skabilken vel er
Deminutiv; mon af gt. Schaperun, fr. ebaperon? Blok til at hcenge en faadan
paa?; L. Meyer henviser til eedautillou).
Skade, almengerm.; germ. sK2tn- ifelge e. Be2td(e>. t. fchaden; got. sk2tnj2u
skolli stade; fergerm. sk2t- scf. ind. KBa-ta-?, besiadiget).
Skade (Fugl), gd. *Skate; sy., nst. Skata; neppe germ.; Rietz citerer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
