Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Skaft ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
209
litauisk og lettisk 228at2 (Onomatp.) ligl. med t. — Ogsaa Fistenavnet Skade,
nst. Skata, ht. Schatte(n), maa vcere ugerm. ifelge lat. s«iuatuß,
skaffe se stabe. — sStafot : eelrataull gj. T.).
Skaft, almengerm.; germ. tt passer lige vel til germ. Rod Bkab- stave,
skap- forme, skal-; den sidste, o: fergerm. Bkap-, maa vel her vcelges ifelge lat.
Beapu3 Skaft, BeopuB Stilt; ckx^nv, <sx^^o,’. — Se Schacht.
Skage (ryste), forceldet; dog anfere Lexica endnu ’stage Herr’ (nst. staka;
hedder ogsaa d. ’skjette Horr’, sy. Bk2kt2); gd.
stook, nst., sy. staka, e.
BN2ke. — Skagle; gd.
som i Sy.; nst. Skokul (isl. u); ’stagende’ ?:
svingende; e. BN2eKle opr. »2 looBe nonli, trom itB BnaKinB«.
stak (tt; skjev), temmelig forceldet; nst. statt, sy. Dial. ogsaa stant.
Skal; i Gd. vel Ntr. som i Sy., Nst. (en ZEggy Skalce, Molb. Gloss, til
Hrpstr., er vel t. Form); se Staal. Deriv. : at skalle, skallet (forfynet med
Skal); Compos. : Pande-, Hovedstal, til hvilket nu er overfort Gadesprogets
’give paa Stallen", da det udtales med Stedtone; herte vel opr. til det for
celdede Ord for Hjernestal : en Stalle (ligl. sy., nst.), af hvilket komme :’,staldet
(haarles), Skaldepcmde (uegte d); Stalle er neppe bestegtet med Skal; det
kunde vcere famme Ord forn a. s. Be2llan (teBtieuli), frisisk Skal (Gen. Skallis),
men kunde ogsaa vcere af Rod som t. schallen, eller som nst. stolle (?: skrolle),
sy. Dial. stulla (lyse). — Fistenavn Skalle svcert at bestemme; staanst Skall;
Aasen skriver nst. Skal (nst. Stallefist er noget Andet).
Skalk; nu tabt i E>, ellers almengerm.; opr. Tjener (saal. i Got.); Ety
mologi uoplyst. Se Marechal. — Statt i Tagvcert (se Molb.), ogsaa plt., sy.
Dial., er vel Specialanvendelse af Begreb : tjenende; plt. Deriv. : schelken;
overicheltede Hilser : hvor en Etage rager ud over en anden. — Stall, Ende
flatt (paa Bred, Ost), ligl. nst., sy.; vel laant fra Bygning?
Skalmeie : t. Schalmei : „aus frz. ebalumeau, He,, zn lat. ealamuB».
stålte, Laan af ht. schalten — staldan i celdste Nt.; opr. Bet. stubbe, stede;
„Ursprung dunkel". Se stjelde.
Skam, stamme; mm i Sy., Nst. (med Isl.; o); nst. tillige Skam, som t.
Scham, e. sname. Germ. Bk2m-, ikke oplyst s„lunggrammatist" : — tram :
Stjul). — Deriv. : stjcemme; med -d- : skjende (i begge Bet.), skjendig (Plt.
schendich), Skjendsel; t. Schande, hvoraf Skandskrift. Herhen herer vel stamfere,
plt. fri Form : schamfeeren, schanfeeren sfor -viilen?), tidligt i Nst., ligl. i fy.
Dial.. ogfaa omlydet til skamfera, -fara s„stamfera af -ferda" kan ikke vcere
historisk rigtigt). — Skam er vist (mod gjcengs Antagelse) Subst, til Adj. gd.,
gsv., nst. stam og stamm (kort), celdste t. scamm; Stam da — Minus, ucomplet
Udforen, Kommen tilkort, aldeles stemmende med g. germ., noget pueril, Selv
felelse. Mulighed for primair Rod som i Stade. — Deriv. : Skjemt, skjemte.
— sScandale er grcest : <sx«v^«^ov).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
