Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - skikke ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212
fordele : bytte), men kunne ogsaa passe til et germ. skip-, cf. gd. skipe, nst.
stipa (ordne), Deriv. til Stib. Mulig 2 sammenvoxede Ord.
stikke, Laan as t. schicken; ikte fundet i celdste T. ; menes, med assimilerer
Suffix, at stamme fra Rod til geschehen (se ste) : faae til at springe.— Deriv. :
stilket (Part.), Slik (i Plt. bl. A. richtige Gestalt), Skikkelse, skikkelig.
Skildvagt, -padde : t. Schild
d. Skjold (s. d.); Skilderhus : t. Schilder
haus : „Bretterhllus". — stildre : t. schildern „zu mittelhochd. Schilt : Nappen,
Schiltcecere : Maler; die Schilde waren bemalt". — Skilt : t. Schild.
stille; gd. stilie (Gram. 8185); sv., nst. skilja, Plt. schelen. Germ. skei- (i).
Aflyd til sk2l-; se Skal, Skaal, Stjel, stjelne. — adskillig. — Skilsmisse,
af et gd. "-Misse (Tab; se miste)?; V. S. O. henferer det til Messe.
Skilling?; almengerm.; got. skilling-s; maa vel, hvis det er germ., here
enten til Rod som i t. schallen (klingende Ment) eller til foreg. (Skillement).
Skimmel, i Gd. Stimel og Stimbel, er vel Laan af t. Schimmel (Bet.
Hest er Specialanvendelse); ght. Schimel; ogsaa findes i celdste T. Scembel,
Scimbli. Trolig bestegtet med Schimmer, stimte; indfedt nst. : stimla (glimte),
stimlutt (lysplettet; „nogle Steder stimblett’e"). — Skimt, stimte
nst. stimla
(bet. glimte) (sv. nu skvmta); cf. got. skima (Lygte), He,; nst. Skeim (Hidsighed
I: Opblnsfen). Germ. sklm- Bkaim- slllm-; -m- vel Suffix; se stinne.
Skin, stinne; gd. *Stin, Estime steen og stine -ede (Michael e«1. Molb.
P. 127, 128: Maanen han stiin, Gram. 8 112. 2.. Note P. 125: han sckener,
Gram. 8 60); nst. Skin, stiina stein og „svagt" skina. Almengerm. (ht. nu
scheinen). Germ. (og got.) skin- Bk2in- Bkin; -n- vel Suffix; se foreg. Cf.
stjcer. — stinsyg herer for os nu hid, opr. maaste til flgde.; cf. sv. Dial. fa
Skinn, ge Skinn (Slind, cf. Kurv) faae, give Afstag »vi<l nattbesoken dos
tlielcorna i norl2 Fverige»; dog anferes intet stinnsjuk; sv., nst. : svartsjuk: dra
svarta Strumpor; Svartsatta; i Egn ved Trondhjem Svarthososjuke.
Skind; gd. Skin(n); sv., nst. Stinn; e. skin (nn); nyere frisisk Skin,
Sten, Slan; ht. Schinn (Abschilfung der Kopfhaut), plt. Schin(n) (Hndstjcel).
Germ. skinn- (e), vel med en Assimilation s^L itle skintn-!). sFergerm.
(B)k2N-ma- ? Oftkrads ?; »>VelBtl een : Bkin; VsB6n : lttnckrili’» »: seurt on tbe
Keacl). — Obsolet at slinde, Slinder, sv., nst. skinna (i Bet. staa), Skinnar(e),
ere vel Gjengivelse af det (maaste übestegtede?) t. schinden (opr. „svagt"),
Schinder; germ. Bkinck- snarere end Bkintn- (cf. «s^-««?, stikker He.).
flingre; Aflyd i sv. Dial. stangra, flungra (stungre treffes hos Baggesen).
Onomatop. Sv. Bkingl2 betyder splitte, vel egtl. staa istytter med skingrende Lyd.
Skinke, med nst., sv. Skinka, vel Laan af t. Schinte(n); Aflyd til germ.
Bk2nK-; se Skank.
Skinne, med sv. skon2, sra T. : ht. Schiene, plt. Schene, a. s. seinu.
Germ. skln (e). Slegtstab uvist (Slind, Skank, stinne ere forsegte). — Stinneben.
s’stippe’ (itte„schippe"; endsige „sjippe"!!!) : e. skip, »c!eltie..). — Skipper,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
