Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - skjev ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
214
skjev (ce); maa vcere Laan af plt. scheef — ht. schief; germ. Bkiut-; kan
here til schieben, hvis et fergerm. p er spaltet til germ. t og b. Nst. (med isl.)
skeiv maa ligl. vcere Laan, og ee behandlet som i Greive for Greeve. sEt a. f.
»3e31» vilde volde uleselig Vanskelighet», men existerer neppe).
Skjold (opr. Masc., som endnu i Bet. Plet); ligesaa nst., gsv. (sv. nu
8kuI6); t. Schild; e. nu Bliielcl. Germ. Bkilll-; hos os Vocaludvidelse til ia,
og dettes Omlyd io (isl. io); det omlydvirkenbe u sees i got. Bk.il<l-u-3. Fjernere
Etym. uoplyst. — Se Skilt, skildre.
Skjorte, gd.
(Skiurte); gsv., nst. Styrta (sv. nu Bhorta); e. sturt;
plt. Schorte, ht. Schitrze, Schurz betyde Fortlcebe; plt. schorten (forkorte);
e. Bb«rt tort. — Skjort, ligl. sv., svarer til plt. Schort, ht. Schurz (Masc.). —
Se storte, stjcere (Bk<tt-).
Skjul, stjule; sv. ligl.; nst. Skjol, styyla; Diphthong iu anomali bevaret
i ny D. (Gram. 8 184). Aflyd til germ. og fergerm. Rod sku-. Aflyd u i gt.
schnulen (verborgen sein), Plt. Schuul (Versteck). Se skule, Skur, Stum, Sky,
Skygge.
Skjcebne se stabe. — skjcefte, Skjcefte se Stast. — Stjcene (Plante):
sekoenuB. — skjcerpe (e) se starp. — stjce- i flere Ord med uvis Orthographi
(Skjccl, stjcev; cke) se skje-.
Skjceg (gg; nyere Vocalforlcengelse foran gg : Gram. 8 72, cf. 67); gd.
sv. BkaB3, nst. Skjegg (tort Vocal); e er Omlyd foran -j- (cf. nst.
Stjeggjefinn : Stjcegvorte; He.), Fordoblingen ikte bevirket ved paafelgenbe j,
da e. BbaB, a. s. BeeaeBa (e8 a. s. for 83) Hovedhaar, ligl. har Fordobling;
heri vel en Assimilation; cf. a. f. see:,Ba, g. e. sba3o, Bba>ve Skov,?. Se Skov,
ste, staa s.,lunggram." : 6x,« Skygge He.).
stjoer (ren, lys); maa i fjern Fortid have lydt sk2r-i-, af end celdre skair-i-,
Aflyd til nst. stiir (samme Bet.), got. sk!r-8 (e. Bbeer er vel Laan af d. stjcer);
-r- vel Suffix; primair Rod da som i stinne. — et Skjeer (Lysning) er vel
et nyere Ord. — Skjcersild, Skjcertorsdag (Absolntionsdag), Stjcer
sommer. — sUvedtommende : t. schier, celdste t. sciaro, sceero : schnell;
beinahe).
tuldstjcrr; et gd. *sticerr (ia) — nst. skjerr, gnst. stiarr (sty, bange), stirra
(strccmme), sv. Dial. stjarra, g. e. Bkerren (vel fra D>), nu e. scare. Germ.
skerr- (i), vel med en Assimilation (r8 ?). Cf. indoeurop. Rod 3k—r-, springe.?
Cf. sturre?
stjcere, gd. st(i)cere star staare storen; almengerm. Germ. sk—r- .s22 S,
fergerm. a; cf. «-x«z,^v star (Prces. x«to« »: Kerio), x««,-?’o3 staaren, lat. eur-tus
kort (s- kan ved visse Rodder udeblive). — Deriv. af Form sK2r- : Skare
(s. d.)?; Skjcer (i Havet) — nst. Skjer, isl. sker, germ. sK2I-i- (nst. Dat. Pl.
Stjerjom); Staar, gd. og nst. Skard; vel Form. skar- : et Plovstjcer, cf. nst.
Skjcecer, Stjcecera, Stjcecere (er nemlig ikke — nst. en Ploogstjere ): Langjernet);
’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
