Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Sko ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216
Sprog omfortolket. — Skjorost - nst. Skyrost (itle yy), af Skyr (fur Melt;
Skjer herer ikke til d. Almensprog), mulig beslegtet med nst. styyr ?. —
(Skje r gilde 2: Hestgilde : gd.
— sv. 3koill, af stjcere).
Skjert se Skjorte. — skjette se Skjed.
Sko; almengerm.; celdste t. Scooh, Scnoh (h udtalt), got. Bkob-8. Kan
vcere Aflyd til Nod i ste (s. d.), der dog betyder springe frem; mulig herer got.
3kexvM, gaa, til samme Rod (med Elision as Guttural foran >v). Sto, Skoning
bet. ogsaa nederste Rand as Stjert; om Heras ’over en lav Sto’? til langt
Skjort maa Att maales rigeligst. — Stotvinge : Rem; Rod som i tvinge; cf.
nst. Tveng (Nem).
Skod, Skodde, fkodde, i’e styde. — Skofte?
stogre (Skoggerlatter), fyues isoleret; nordfrisist stoggre angives (et jybst
Skogger stal betyde Halsfjer). Maaste dog — staanst stodra (cf. flagre), og
dette –- staanst sqvlldra — sv., nst. sqvattra?; se Skvat, stvatte.
Skok; ogsaa sv., nst.; maaste dog fra T.; er ogsaa e.; opr. Buule Neg? 0
og germ. tt indeholde flere Muligheder.
skolde; nst. staalda, sv. nn Bkalla, e. sealcl : »ol<l drenen *eseal<ler. (?r.
eebaucler) : I^at. excal(j)<lare : to >vasd in bot vvater°
Vel da hos os fra g. E.?,
med Geistlige? (cf. kime).
Skole : «s^o^, Hvile He., gj. Lat. og T. — „Skolorm" : seolopenclra.
Skonnert (uegte t) fra E. : «sebooner, spelt a8 il «lerivecl trom vuteb,
i8 not tbe eaBe . . in 1713 tbe liiBt senoonor >vaB 30 nameck in Llou
eester, lUassaedu3ettB, trom tbe remark tnat ’Bbe 3eoons’ 0: B^oB s^viltlv» ;
norde. Dial. «seoon, 2pplie«l to stones >vitd xvnien one M2kes ’clueks ancl
6raKes’ :
8. seunian s?) : to snun».
Skorpe; nst., sv. Skorpa, med skorpen (strumpen); Aasen og Fritzner :
Participialform He. til Rod i skarp. s„lunggrammatisch" :zu schrimpfen).
Skorsten?, Laan af t. Schor(n)steen, -stein (med begge Betydninger). Af
eet af de nt. Schore (Stette; Bcent; Strand; Skaar, Ridse); eller af schar
(steil)?
storte; nst., gsv. stortå; af germ. skort- tort; se Skjorte, Skjert, stjcere.
stose; vel for
cf. nst. stota (styde, drive; stikle), Rodform skut
af styde; -f- da iterativt; Skose. — Fra en Egn i Norge anferes et Skoosa
(Historie).
Skot- i Skothevl, -rende, -rok, -spcer, kan vcere dels plt. Schot, dels nst.
Skot,
d. Stud.
stotte, specielt d.; maa vcere opstaaet af gd. stode (stue) (se Gram. 8 92)
— nst. stoda, sv. Bka<la.
Skov; gd., sv., nst. Stoog; germ. Bk.uB-, Aflyd til 3K28-, se Skjceg He.
Skove (alm. i Pl. : -er) (ogsaa Stovre -er); nst. Skoova „af stava stoov",
se stave.
»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
