Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - skue ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220
Maal : plt. schudden (i Vet. ryste)
ht. schittten; ’studte sig’, Variant hertil?;
el. af styde?
stue , fordum sivde, stode (Ipf. studde : gl. Bibelovers. Numeri 14, «4), gsv.
siubhll, stodha (sy. nu a), nst. stoda. Deriv. af Rodform Bku-, Aflyd til skav- :
t. schanen; e. Bbo^v nu vise. Man vil henvise til lat. eavere se sig for (som
med Tab af 8->.
stusse (skovle, stubbe; gjere Korttunster, bedrage), af plt. schuuven (— ht.
schieben), med plt. schoven (bedrage), det haardere plt. v gjengivet ved f, som
ogsaa i Skuffe (i begge Bet.), tillige under Paavirtning af Derivatum stufie,
Skuffelhjort, Laan af plt. schuffelen (bl. A. spille falsi), Schuffele. tidligere
schuufelen, Schuufele (f for v paa Grund af l) — nht. Schaufel.
Skulder; almengerm. (ht. Schulter, celdste ht. Scultarra). Uoplyst. For
modning om Slegtstab med ht. fchalten, celdste nt. scaldcm (stode, stubbe).
stule (uu; bet. forhen lure, luste), vel Laan af plt. schuulen (verborgen
sein, lauern, verstohlen blicken); Aflyd til Skjul (s. d.). — stulke (forhen : ligge
i Skjul), Deriv. til samme Rod; nst. skulka (lure, liste); mangler i Plt. (Liibben
og Brem. W.).
stulle; gd. stule stal; almengerm. Germ. (og got.) Bk2l- Bkul-. I T. k
bortfaldet (treffes i celdste T.), skjent bevaret i Schuld. Gjenfindes i Litauisk,
i det uddede Preussist. Rod ens med den i Skal, stille; stulle vel da opr. :
frasondres til Tjeuestegjerelse (paa Tour). — Deriv. : Skyld, skylde, skyldig.
Sku lp? (Frohus; V. S. O.); cf. nst. Skolp ( liden udhulet Blok el.
Trceflaste, hvori man bcerer Hvessestenen, nåar man staner Ho"). – skulpe for
skvulpe (Molbech).
Skum, gd.
snarere Laan af plt. Schuum; nst. Stum (ikke uu)
maa vcere fra D. Henfores til Rod Bku- bedcette (se Skjul He.). — Til samme
Rod kunde here stummel, skumle; stumre, Skumring; ust., sy. stum (merk);
plt. Schnmmer (Diimmerung). sAnden Astydsserie. primair Rod som i stinne :
t. Schimmer, ght. Schiime : Glands; Plt. schemeren : morknes).
stumpe, stumple; ligl. nst. (og sy. Dial.) stumpa, skumpla, „nogle Steder
sivllmplll". Onomatop. — „Stumpelstud".
Skur, vistnok Laan af plt. Schuur (ht. nu Scheuer, cf. Scheune); -r vel
Suffix; Rod da Bku- bedcette; cf. lat. ob-BcuruB merk. Se Skjul He.
sture, vist Laan af plt. schuuren (ht. nu scheuern) — e. Bcour; lyder helt
germanistt, men er uden Tvivl germ. Laan fra Romanist : fr. e<s)eurer, it.
88urare : lat. ex-eurare beserge, rense. — (en Sture herer neppe opr. hid;
se stjcere).
Skurk, Laan af ht. Schurte : „erst nhd., zu ahd. Fir-scurgo (Schurke),
das zu sir-scurigen (verstosten) gehort".
flurre; sy. skorra; plt. schnrren; mulig Laan fra Plt. Onomatop. Cf. t.
5
?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
