Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - slaa ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222
Haand opfattet den hollandske Handelsvare som smaa hollandste Fartoier, eller
heri en holl. Importeur rose dem som nette Farteier. og tåget Ordet for directe
Bencevnelse Paa seb22ts.
Stce-, Sto- se Skj-.
staa; gd. Prcet. sloo slooge flagen (yngre : staaet, Gram. 8 113 B ’, Son
dring i Bet. af 2stavelses slaaes og Istavelses staas, 8 117. 2.). I staa og gd.
sloo er germ. ti elideret; cf. ght. stahen geslagen (nn udjevnet : Inf. schlagen).
Fergerm. sla-K- ikke fundet. — Slaa, Slag, Slage l, Slags (Gram. 866)
slagte fra T.; I-, Ud-. Efter-, He-. Klottesiet el. -slcet (tt af germ. dt; Omlyd
laant fra Pl. : gd. Slaatt Sloecetter); Slegt fra. T.
Slaaen; gd.
-en er Udvcext, som i sv. slan, nyere plt. Sleen(e),
nyere frisisk Sliin. A. S. slan-tborn, sl2de (e. sloe), ght. Sleehe, plt. Slee;
nst. Slall-pa. Germ. slaib-; fergerm. slaiK-; -K- Suffix? (Nogle henvise til
slavist Bliva Blomme).
Sladder, sladre; sv. 8lalllira; cf. nst. sladda (flyde ud af et Kar). Fri
Aflyd : Sli dd er Sladder. Cf. Sludder.
’slak’ (maritimt), hos os nu Laan af holl. slaaK, e. BlaeK. Cf. stukeret?
Slagger eller alm. Slakker, i vor Anvendelse vel af plt. Slagge, nu alm.
Slacke. Nst. Slagg er ialfald i Vet. Spyt indfodt; nst. stagga (rinde ud over
Bredden); ht. Schlacke stal vcere laant fra Plt. Germ. 88 indeholder vel en
Assimilation («lg? se Sladder). Henferelsen til schlagen maa forkastes. sCf.
sagle?).
Slam 2: ht. Schlamm; deraf (op)flemme, Stemning.
Slange fra T.; „Ablautsbildung zu schlingen". — stank fra T.; «Klankvorm bh slinken», e. slink; med iterativt -K- as gt. stingen (nu sch-)
stap (pp) Aflydsform til slippe (f. d.)
: „Schlaraffe, alter Schlauraffe, mhochd. Sluuraffe ?
Sluderaffe : Muhigganger; mhochd. Sluur : Faulenzerei).
Stat (tt), Sjat; Bet. nu specialiseret; herer til nst. stetta statt (dingle),
stetta -tte (kaste); sv. Blinta Blant glide, Sb. slant lille Ment (til at taste hen,
s. Ex. fra Vogn), Fisteredstab (til at stede med), sv. Dial. stant (glat; i E.
stråa), stunta (glide, stumpe); i dglg. Tale stal findes et d. „slunte as"; d.
Slent (Jordlag; lidet bekjendt). Slentring (Regnepenge; ncesten glemt). —
flat, slatten, flattet, en Slåtte. — slaske, nu sjaske (s. d.) kunde
tcenkes at hore hid?
Slave fra T. : „Sklave aus spat mhochd. Slave, Stlave, eigtl. triegs
gefangener Slave, aus dem Volternamen, zur Zeit der Vernichtungskriege".
Vlegfted (vel attraheret til steg, se flest); i Gd. findes strevet Sletcefrith,
i Gsv. Slotifrilla (se Frille); cf. nst. Sloot (doven Kart), stoota (gaa tungt),
Sleete (tung Tingest); sv. Dial. stoota (hcenge stap, drive übestjceftiget), Sloot
(doven Karl), Neutr. Slook, Sloote (letsindigt Fruentimmer). Se stukeret.
<?
!
<
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
