Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - sløife ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226
om Dril), g. nederlandsk stooien (slcebe), Slooie (Sler). hvoraf sy. sloja, d.
Slsikjole; holl. nu sluisr, plt. Sloier. hvoraf ht. Schleier og d. Slor (Nogle
anse Blui6l He. for opr. orientalske). — Her kunde vcere Sammenvoxen med et
andet Ord, da Nst. har et steeg (kjerneles, tynd i Kjernen), „i Sy. slo, som
ogsnn betyder stov .. synes at vcere Form as stjo (stev); cf. steegjast (afstumpes,
f. Ex. om Knive)"? (-g kunde vel her i Nst. vcere Udvcext?).
stoife , Laan af ht. schleifen (Ipf. -te), Deriv. til schleife schliff (fe stibe). —
Sloife, Laan af ht. Schleife, „fiir alteres Schlaufe" (af bet under slibrig an
ferte t. Vb.), isaafald attraheret til schleifen.
Sler se stei. — Til samme Rod kunde muligt hore „slere" (maritimt);
se Molb.), vel af holl. Bleuren slentre He. — Item stose ? (sdste), sy., estnst.
steesa; cf. nst. Sleyfa, Sleya (ladste)?
stov — sy. slo, nst. stjo, stjo; a. s. sla^v (nu e. slow); nt. og ght. stee,
celdste ht. sleeo. Germ. og forgerm. Bl2i–v-; cf. Blai- (se Slim)?
smna ; ligl. sy., nst.; ght. smaehe, celdste ht. smaahi; germ. Bm2b-; forgerm.
BM2K-; cf. lat. maeer mager (?, for Bm-?). Se forsmaa. — Derivata : smcrde.
Laan af plt. fmaaden, Vocalen lempet, f. Ex. efter Smeednnge. smeelit (ht.
schmllhlich).
smcrgte (e), Laan af nt. smachten, Vokalen lempet; cf. smechtich
(ht. schmiichtig).
smadre, Smadder; gd.
sy. nu smattra; ght. smetern , nn ht.
schmettern. Onomatop.
Snlllg. smage, vel, med sy., nst. Smak. smaka, Laan as plt. Smak, smaken.
Kan vcere germ. Onomatop. (hvis celdre, da forgerm. smaB-); bet., som endnu
e. smaek, egtl. Tungesmet. Cf. smekke, smekker. — smaske, Laan af plt. smat-sen
(Brem. W.) (cf. huste, sleske). Ght. har andet Suffix : smackezen, nu schmatzen.
Smak(ke), nu europceifit; hos os fra Nt. Plt. Smacke : „Art Segel; Art
Schiffe". Holl. «BmaK : vaclerlanll clexer ben»minB niet aanBe^vexen». E. smaek ;
»tbo«Bbt to stancl lor snaek :
8. snaee, small ve88el; leel, BneKK^a».
smal (opr. med enkelt l); bet. opr. lille (som i E.): cf. nst.. sy. Dial.
Smale (Smaatvoeg), ght. Smal-Vihe; nuvcerende Bet. er fra T., hvor den
forst opkom. Germ. og fergerm. Bm2l-. Man henviser til /l^ov Smaatvceg,
g. stavist malu lille. — Se Smul He.
Smed, gd. Smid l>); germ. smitlr- ifelge e. smitb, t. Schmied. Betyder
opr. Arbeider, Haandvcerter; smed(d)e opr. bearbeide (got. 82’Lmitnun, 2 Cor.
7,i0 : bevirke). Smedie, germ. Bmitn-i-2(n)-. Rod, germ. og fergerm. vel blot
Bmi-; cf. cs«t^?, Kniv.
Smek. smekke. Smekke (cc) -^ nst. Smitt, smitta, Smitta (smetfuld. nst.
smikkfull); plt. Smikke (Pidstesnert; Brem. W.). Aflyd : nst. smatta. Vel altsaa
Udvidelse as Rod smak- (se smage; Nogle ville til Roden i smide). — smekker (oe)
herer vel hid (snarere end til Roden i smiske, s. d.). AnforeZ ikke i Plt.; ght.
smecker, a. s. smieere, g. e. smiker sirlig (vel opr. smettende hid og did, derncest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
