Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - spule ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
237
med Ipf. -ede (fordum -tte, ens med Inf. : Gram. 8 120. 2. Note; 180. 2. 6.).
Heri en Assimilation. Nogle scette det — ht. sprinzen (springe), hvilket er
tviulsomt; sy. Dial. har baade et sprinta, og et spritta, spretta. Cf. under
sprade.
spred, sprette se under sprude, sprutte.
spule og spole (med Speltumme) ere Laan af refp. holl. spoelen (u) og
plt. spoolen (00); ht. spiilen. Rod ens med den i Spole.
Spunds, Spundpcel, spunde, spundse; af t. Spnnd : „aus lat. puneta
Stich, Loch .. wegen des S- vgl. it. spuntone Pike, zu lat. punetum»; »vit
een *ex-punet-°. (Sy. sprunlt vel da forvansket).
Spurv — nst. Sporr (isl. spori), og uden Omlyd (Gram. 8 88 med Note) :
nst.. sy. Svarv. e. Bparro^v; germ. og fergerm. Bp2r-’iv- : lettisk Bparxv-8 Bremse ;
cf. Rod Bpar- sproelle He., lat. Bpernere. — Aflyd : sy. Dial. Sperv, gsv.
Spirw; se Spirrevip, spcerlemmet.
spy — nst. spyya; ght. spiien (nu speien); got. Bp»van. Dog holl. Bpunen.
Cf. lat. 8puo; IIT-Dt»; litauist Bpiauti. Variabelt Onomatopoieticon. — spytte,
med nst. fpytta, vel (Gram. 8 92) udvitlet fra Preet. af et celdre *spyyte spytte
spytt (som i Ist.). Sy. Bpotta, nst. sputta, uden Omlyd. (I Gd. treffes spilte,
vel blot graphist Variant, idet Tegnene i og y tildels bruges ifleng; dog har
A. S. Bp«etan og 3pittan, af en anden Aflydsserie, udgaaende fra opr. onomatop.
Variant). Omlyd i Spyt vel nyere, fra Vbt.; cf. nst. Sputt. (Ht. spucken :
„Vorgeschichte nicht zu ermitteln").
Spyd, fordum Spind, gd. Spiut; nst. Spjot; ht. Spiest; He.; germ.
spiut-; -t- vel Suffix; cf. nst. Spand, Spang (tynd Stang), fy. 3po, gsv.
Sped(e).
spydig, tidligere spidig : „af plt. spiitich, med holl. Bpijt. e. Bpite, nf fr.
<Ie(8)plt : lat. lleBpeetu3» (lit. Retstr.).
spced?; ogsaa sy. Hvis germ. Bp2cl- (ikke -tti->, da — nt. spaade, celdste
ht. spllllti (nn spat); got. Bpe<ltta senere; Bet. da hos os enten : sent fedt el.
opspiret (): lille mod Andet), eller : langt udtrutten, tynd : cf. 6nn<» trelker.—
Vist herer herhen spcrde, sy., nst. spoeceda (opr. gjore tynd?); Aflyd 2 : sy., nst.
Spad (tynd Suppe).
Spcer, gd. Spicer,
af germ. Bper-; gt. Sper (nu Speer); e. nn
spear. Fergerm. 3par- : lat. BparuB lille Spyd. sVocalen hceslig Anstedssten
for „lunggrammatiterne"; oftest lade de godmodigt saadanne Tilfcelde staa hen
uimodsagte, cf. f. Ex. det endnu vcerre Tyr; saa meget mindre vrages i denne
Bog nogen Etymologi, fordi den modstrider „junggram." Theorier om Vocaler
af a-Serien). — Neppe hidhsrende : spcerlemmet; cf. nst. fpirven. fpirvelimad
?: spurvelemmet (se Spurv); cf. Spirrevip, fpintel.
spcege se spag. Spcend, spcende se Spand. spcerre se Sparre,
spee- se ellers spe-.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
