Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Spøg ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
238
Spog, spogc, Laan af plt. Spook og (med oo) spooken (Omlyd af os
overfort paa Spog, eller dette extraheret af Vbt.); egtl. Strcemsel, sircemme
(se spag), saa Gjengangeri, Formnmmelse, Gjegl.
spole se spule. — sperge se Spor.
staa, stande (Preet. Part. gd. staden; senere standen; senest, dog alt i
Middelalderen, staaet); af fcelles Rod (cf. gaa, gange); forgerm. Bta- : lat. Btare,
1«55^1,, He.; germ. Bta-i- og Bt2<n)ck-. sE. stav stette, stcmdse. forblive, herer itle
directe til : „O. Fr. estaver : 0. vuteb Bt2«le, staeve o: prop, stav»). — Stand;
Stander (Stolpe), -stander; -stcendig fra T. — Se Stad, Sted, stede. —
„Staahei"; om forvansket af nst. ’paa staaheite Flekken’?, „egtl. medens
Sporet endnu er varmt af Foden; ny Form for standheit el. stodheit".
Staa!; almengerm.; germ. (og Eldste ht.) st2dal-; „cf. altprenstisch pannu
staKlan Feuerstahl". Opr. Bet. vel ’Stivt’; cf. tat. ob-staou!-um; primair
Rod sta-?
Stab (Commandostllv), rent ht.; se Stav.
Stabel gd.
hos os nu er Stapelplads Laan fra Nt.; egte ht.
Form er Staffet. Vet. egtl. ’Opstillet’, ’Staaende paa sin Fod’; a. s. stapan
stup stride, hvoraf steppan , e. Btep; ht. Fuststapfe; Aflyd u : plt. Stoope, ht.
Stufe. Laan fra eller snarere til Slavist ifelge p i stav. Bt«ip2ti stride M. st.
Hvis opr. germ., da fergerm. Bt2b- : lat. 3tabiliB, stabulum. sI Isl. findes
stopul-l brugt til Gjengivelse af det helt uvedkommende e. steeple Taarn,
germ. staup-).
en Stad, lcenge tillige (ved Udtalecendring) en Sted (Localitet, Kjobsted),
nu i Bet. Localitet et Sted (Pl. Steder, Stoeder, blot orthographist Sondring;
Gram. 8 106. n. Note). Nst. Mase. Stad (Localitet. nu ogsaa Kaupstad); ht.
Fem. Statt, skrives i Bet. By Stadt; e. 8teall; He. Germ. Bta-«ti-, Rod som i
staa. Compos. : stadfceste He.; Statholder : Statthalter halvdaniseret. Sted
fortrceder gjengiver Stellvertreter. — Stedfader He. (d stumt), Omfortollning
af plt. Steep- (og Steef- ved Assimilation til Vader; overfort paa Steef
moder He.) — ht. Stief- (graphistt eftergjort hos os i „Stif-", af Nogle
cendret til „Stiv-"); gd. Stiup-, der nu skulde lydt Styb-; opr. Bet. snarest :
Hul, Vacance; Aflyd i nst. Stanp (Hul, f. Ex. i Hjulspor; Bceger, se Stob),
Staupa (dybt Spor), stuupa staup (falde), sy. Dial. stinpa, sy. Btupa; d. stobe
(s. d.); a. s. Bteap, e. Bteep steil; He. — et Stade : plt. Ntr. Stade (Bredd,
Stibsstllde; isl. Btacla er Fem.); se overstadig. — stadig. — stede (til-, ud-),
gd. stedie stadde stadd; germ. st2«i-i-an. — stedse : t. Genit. stets af stet, ght.
stiiiite, celdste ht. staati (germ. stat-); stetig, plt. stedich (blivende paa Stedet),
hvoraf d. stadig. — Stat : lat. status (Rod sta-) gj. t. Staat. Stads : t. Genitiv
Staates; deraf stadse, stadselig; af Nom. : statelig, ligl. plt.; ht. ftattlich, af
Staat med Forkortelse st. Lingvister mene : „zu mhochd. Stat : gute Gelegenheit";
men da maatte i Plt. ventes d).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
