Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Stavn ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
240
staver (hvis Sing. har stiftet Kjen), hvoraf stave, Stavelse, samt i Ege-,
Gjerde-, Pibe-, Tendestaver, og ’falde i Staver’ (opr. om Kar); hvortil
er opstaaet et Sing. „en Stave" af nsitler Anvendelse (nst. Stava betyder lille
Spand med Stav som Haandtag). Deriv. : en Staver (slet Form : „en Stavr"),
med Pl. Stavre; ligl. Staver el. Stavar i sv. Dial.; Talemaade : ’lebe sig en
Staver i Livet’. Vb. stavre i Bet. scette Gjerdestaver. — sMen „stavre"
rave, bedre stagre, herer til Stage, s. d.).
Stavn; i Gsv., og nu i Nst. Stamn (sv. nu st2m). Masc.; nt. FemSteven (hvoraf Stevn og sv. 8t2l), a. s. Bt«efn. Btoln (nu e. Btem> betyde tillige
Troestllmme; Ght. citeres et Stebe (Stavn). Ansees gjerne for Derivatum til
Stav. Nogle antage dog -mn- for opr. (altsaa tilbagevendt i Nst., Gsv., cf.
Navn) ifelge <5?».«v<,5 Krukke, hvorefter Farlei vilde blive celdre Betydning end
den nuvcerende, og Trcestamme afledet Betydning. — Deriv. : stevne (ogsaa i
Bet. tappe), Stevne (ce) (Bet. citere for Retten er Specialanvendelse).
Sted, Sted-, stede, stedse se under Stad.
Steg, stege, gd. Steet, steek(i)e; nst. Steik, steikja (sv. nu stek2); g. e.
BteiKe er fra D. (nu Sb. Bte2k), Aflyd > i usi. Stike (Stegning), stilna (steges).
Germ. Rod BtaiK- BtiK- vel — den i lat. in-BtiB-are, ckn^-a, <»: 8ti8io) stikker,
2: fergerm. staiB- BtiB>; stege vel opr. scette paa Spid? — Stegers ?: Steger
hus. — sDet gamle Steg (Pcel, se Molb.), af *Stek, kan here til denne Rod
eller til den i t. stechen).
steil (at steile) af t. steil, gt. steigel; fe stige.
Steile (at steile); sv. BteBel. Btegl2; nst. Stegla (Art Fisteline), stegla
(„udspile, ophcenge i udsperret Stilling, cf. gnst. Stagl : Steile"). Vel Devi
vatum til Stag.
Stel (ll) se under stille.
Stemme (at stemme), Laan af plt. Stemme, Stemne — ht. Stimme, i
celdste Ht. ogsaa Stimna; a. s. Btemn, Btetn; got. Btibna. Uvist, om bn eller
mn er «eldst; i sidste Fald er Slegtstab med <ln,^«, Mund. tcenleligt.
stemme (ce; 2: dcemme, standse); gd. findes stavet stceme; dog nst. (med isl.)
stemma; gt. baade med m og mm : „Wz. Btam- wie in stammeln" (se stamme).
Stempel se stampe.
Sten (ee); almengerm.; nst., ht. Stein (nt. ee); a. s. BtZn (nu e. stone);
got. stain-s. Germ. og fergerm. Btain-; -n- vel Suffix; cf. <sn« Sten.
Stente?; Dial. ogsaa Stette; sv. statta; nst. Fem. Stett (Ntr. Stett be
tyder Fodstytte, Fod under Kar). Man lunde toenke paa Rod Btanck- staa, eller
paa Aflyd til stuntet, vel neppe paa plt. Steente (Gestein). sHenferelsen til
stige er umulig).
(Steppe, russisk gj. T.).
Stervbo:plt. sterven — ht. sterben; e. Btarve nu futte; nst. starva (arbeide
deie), slarven, sterven, styrven (haard, stiv, syg). Fergerm. Bt2r-bb- - «f^l^-o?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
