Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Stift ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
241
haard. stiv,
ligl.; lat. ster-ilis; primair Rod da som i got. Fem. stero
den Ufrugtbare, t. starren He.
Sti se stige. — „Stif-" se under Stad.
en Stift, fra T.; Nogle mene „wohl zu Wz. von steif"; Aflyd til Stav
kunde tcenkes. — et Stift (med stifte, Stiftelse) fra T. (nt. alm. Sticht; men
a. f. Blibtan, ordne, skulde ikte efter normale Lydforhold here hid). Betydningen
tilsteder Combination med foreg.; men germ. l og tt ere flertydige.
stige (ii); gd. Preet. *steeg stige stigen; nst. stiiga steig; ght. stiigen steic;
He.; germ. Bt,g- Btaig- stig-; fergerm. staiBb- sti^n- :
stiger, strider. —
Form Bt,B- : en Stige, ligl. nst. (ikke ii), og vel Sti(g)bord (se Molbech),
Stigboile, nst. Stigbeygel, der dog gjengiver t. Steigbitgel. — Form Bt>g- :
Sti (Fodsti), gd., nst., sy., gt. Stiig (nu ht. Steig); — og vel Sti (lille Stald),
gd. Stiig og Sti. ght. Stiige, nu Hiihnersteige, e. stv, – tfl-o^o^ »a row ol
solcliers. also ot poles >vitb KuntinB netB into >vnieb Bt«me -was «triven, i. e. 2
pen or stv» (herimod have de. rigtignot paafaldende, nste. Former Ntr. Sti,
Creaturfodring He., stia, indelutte He., isl. stia, svinsti, som med elideret -tr-,
altsaa som af anden Rod, neppe Vegt; -8- tor antages elideret). s67-o^os :
Hensyn til „juuggram." Theori om „indogerm. e» maa aldeles afvises; den
overtrcedes ideligt af Stolen selv; cf. Tyr, Spcer, Aar, He.).
stikke, et Stik (’lade i Stikken’ med. t. Genus; ’stil imod’), Stikke (Bud
stikke 0. l.). stikken, stikle, Stikling. Stikkelsbcer; idethele Laan fra T.. der dog
vel havde et og andet (nu ikke let bestemmeligt) Indfodt at stutte sig til. To
Rodder, nu vanskelige at sondre : 1. germ. stik- swik-, fergerm. stig- st2iB- :
in-stig-are, <5?^»«. og stege, vel t. sticken, m. M.; 2. germ. stek- st2K- st2lc
stSk-, forgerm. staz-, „cf. russisch stetti steppen", t. stechen, stecken s„lung
gram." lade aldeles übevisligt den sidste udvitle sig af den ferste; cf. bede He.).
Hos os combinerede stikte sig desudeu med stak, indfedt Ipf. af stinge (s. d.).
(Alm., neppe medrette, menes stikte blot at vcere opstaaet som yngre Supple
ment til Formen stat).
Stil (at stile) : lat. stilus gj. Romanist og T.
Stilk
sy. syelk. nst. Stelt. Stilk. Stytt. Germ. stel-K-, Aflyd i e.
stalk og to BtalK <»vvalK on stalks»), d. stålte. Uden Suffixet : ht. Stiel. Cf.
<s?«^«<,v Hllllndtag, es^e^e^c»3 Stnb (^ ikte — germ. K). Rod forn i flgde.
at stille (aabent i — lukket e : Gram. 8 60), sammenfatter nst., sy. stella
(germ. st2ll-; cf. Gestalt, beståtte) og stilla (germ. stell-), t. stellen og stillen. —
Adj. stille er fra T. — Stel (Thestel; Seil) er hos os vel Laan af t. Stell,
Gestell. — Rod som i Stald (s. d.). Cf. <sn^« stiller. — Romanist Suffix :
plt. Stellasie (Brem. W.) : Stillads.
Stillids : ylt. Stegelitze, ht. Stieglitz, ..flavisches Lehnwort".
stime, Stim(e) (ii); nst. stiima (sy. nu stimma), plt. stiimen (tosen). Aflyd
i ght. Steim (Gedrange). Cf. ind. pra-stima- gedrangt. Deriv. : stimle, Stimmel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
