Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Stræde ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246
Etymologi uoplyst. Kan here sammen med e. strive strove, germ. strib- straib
strib- (der itle kan forbindes med <sn,«<p«,i, forgerm. strabb-).
Strcede (quasi "Gestriiste), med sv. strat, plt. Straate (: Stratenrover),
He., gammelt germ. Laan af lat. Btrata (via).
strcekke, muligt fra T.; dog har Nst. strekkja strakte og strekka strakk
strokken; e. streteb. Germ. Btr»K-i-an; forgerm. straB-; cf. lat. strages Nederlag,
m. fl. Se strax.
stro ; nst. stroya (af "stroy-i-a) -^ t. sirenen; nt. strooien; got. strausan,
uden -i- : nst. stråa (2 af au), gt. strouwen; germ. strau-an. Cf. lat. strueie?,
stable. Samme primaire Element vel i lat. steruere, stratum. Se Stråa.
Strom, gd. "Stroom. nst. Straum, t. Stroom (celdste ht. on), e. stream;
-m- Suffix; -t- phonetist Udvcext i Germ. mellem s og r; Rod srau- sru-;
ind. sru- flyde, ««« (af srevvo); Strymon? (thracist).
Strompe; sv. Btrumpa; nuvcereude Bet. laant fra plt. Masc. Strump,
ht. (Hosen-)Strumpf; nst. Strumpa betyder Strop, Baand, men Strump smalt
Kar, ogsaa Laarstytte i Bentlceder. Cf. strnnt og nst. Strunk (Tut, Krcem
merhus).
Stub (bb); sv., nst. tillige Stubbe; plt. Stubbe; Aflyd : ust., sv. Dial.
Stabbe ft: Stub), celdre d. Stabbe (Amboltstok, se Molb.); sv. Dial. Stumble,
Stummel (?: Stub); ght. stumben, stumbeln, nu ht. verstiimmeln. Germ. stamb
stumb-; forgerm. (og ind.) stambn-, nasaleret Sideform til stabb- (se Stav).
Af Form stumb- med Elision : celdre d., sv., nst. Stuuv (): Stub He.), plt.
stuuf (betyder stumps ?: ohne Spitze).
Stud; gd. "Stunt som i Nst., Sv.; Grundbet. : Horn. Hammer (nst., sv.
Dial. cndnu Drikke- og Blcesehorn); plt. Stunt (iiii as in; holl. nu stuit) er
evre Del af Laarben (hammerformet) (sv. stut Slag paa Bagen); ght., ligl.
med Aflyd, Stouz, Stiuz (hvoraf sv. stuss), senere Stenst, nu forvansket til
Steist. Aflydsformer til stede (s. d.).
studse (i begge Bet.), studs, studsig, Paa en Studs. Laan af ht. stutzen,
ftutzig. aus den Stutz; germ. stm-t- af Rodform til stode (s. d.). (Aasen : nst.
stutt „cf. t. stutzen"; se dog stuntet; muligt Sammenvoxen af to Rodder).
Stue, fordum Stuve; nst. Stova <g l sv. stuBa kommer ikke i Betragtning;
cf. Havre); ht. Stube; e. stove Ovn; vel opr. Badekammer; ogsaa romanistt : it.
stuta, fr. etuve. Herkomst uoplyst. — Hertil : stuve (Mad), nt. stoven, ht.
sinsen, e. stexv.
Stuk : t. Stuck aus it. stucco; roeist aus die Nebenbedeutung Rinde
von ahd. Stucchi" (Stytte).
stum (mm), vistnok Laau af t. stumm, der ifelge ght. Stumbe (stum Person),
stnmben (vcere el. gjore stum), stump -bes, horer sammen med Stub He, (s. d.),
ikke med stamme (s. d.).
stump. Stump, vel fra Plt. (ht. -Pf); se ud som Aflyd til stampe (s. d.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
