Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - Stund ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
247
Cf. stuntet. — Stymper : plt. Stumper (it; ogsaa laant til Ht.) „der irgendwie
verstummelt ist" (el. der Etwas verstlimmelt?).
Stund; — t. Stunde, He.; germ. stuncl-; knn nvisse Gjetninger. (Seer ud
tom Aflyd til stancl-, se staa). — stundom, gmt. Dat. Pl. (Gram. 8 177. b ). —
at stnnde (til 3: ucerme sig i Tid; Udvidelse : stunde efter Noget).
stuntet; sy. Dial. stunt, Stunt (Stod); nst. stutt (tort; se under studse);
e. stunteck, to stint (Omlyd : a. s. stvntan); ght. stunz (stnmpf, turz); d. Dial.
stint, Stanting, m. fl. Om af st— mp-t-? ’som staaer i Stampe’? Se stump.
Stutmester, Stuteri se Stod. — stuve se Stue.
stuve (Gods i Stib), med nst., sy. stnva vel Laan af nt. stouwen. stuwen
— ht. staueu, e. slow. a. s. Sb. sto>v Sted, af Rod Bta- staa.
stuve, forstuve (et Lem), med sy. stuka, Laan af Plt. stnnken — ght. "stunchen
(nu stauchen). Forgerm. BtuB-. — stuve (Mad) se Stue.
styg (gg); ligl. sy., nst.; holl. 8t«8, stcedig, er ikte fuudet i g. Nederlandsk,
men horer vel hid (isaafald er gg ikke vhonetist Udvcext hos os foran et germ.
-w, cf. isl. BtvLBvast He.; got. Bt’»viti, Taalmodighed, bliver da uvedkommende).
Stykke; ligl. sy., nst. (isl. stvKKi); gt. Stiicke (nu Stiick). celdste ht. Stucchi;
ansees for Derivatum til Slok (s. d.); germ. XX er dog flertydigt.
Stylte, sy. stylta. nst. Styltra; Omlyd af germ. stult–. Aflyd i nt. Stelte,
ht. Stelze. Vel Rod stal- (se stille med stålte He.) med Suffix -t-.
Stymper fe Stnmp. — styre (Styr) se P. 64 uuder forstyrre. — Styr
bord, modsat Bagbord (s. d.). — overstyr, plt. Talemaade : over Stunre
(lill) : ritckwiirts (plt. Stuure : Ror). — (..gjore Styr" vel blot Feil for
Uftyr, der gjengiver plt. Unstuure ): ult : Freisein von Leitung, Uufug).
Styrke, ligl. nst.; Omlyd af sturk-. Aflyd til stcert (s. d.). styrke : germ.
sturk-i-an.
styr le. forceldet, se P. 64 under forstyrre.
styrte (aabent y — lukket e : Gram. 8 60), med sy. stortå. Laan af plt.
storteu (o) — ht. sturzen; germ. stiiit-i-an. Cf. e. start. Stjert (s. d.).
’Styrvolt’?; Plt. Stiirewold bet. frevelhafter ungestumer Mensch (Brem.
W.). — Styver (-fceuger; Ncesestyver) er nt.; bl. A. lille Ment, enten af plt.
stuven (stumpe, se Stub) el. af plt. stuven (ht. stieben : fyge). hvortil Nasen
stiiber kunde Pege? Maaste to Ord.
stcedig se Stad.
stcekke se stakket.
Steender, -stcendig se staa.
stcenge, Stcenge (Stcengel) se Staug. stceute se stinke. — Ellers stoe
se ste-.
Stoer; gd. vel "Stare som i Nst., Sy., Gt.; lat. stur-nus; a. s. ster-n
bet. Sosvale el. L. <</’«s’<’3?>Stcer (Oieustcer) gjengiver t. Star, der stal
vcere extraheret aus mhd. starblint, das mit starren (ahd. staren) zu einer Wz.
gehort . . a. s. stcerblinll, auch purblincl : pur Rohrdommel . . deshalb die flir
unser Gefithl vorhandene Beziehung zum Vogel begreiflich" (Rod st—r- ialtfald
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
