Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - sval ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
250
.awaaien (deraf e. swav?); vel Onomatop., opr. om den ledsagende Lyd? (Nst
svaga, i Bergens Stift, er vel omstedt Laan?).
sval; ligl. sy., nst.; (germ. 2); nst. Svcecela (Reg He.; germ. 2); ht. schwltl
(germ. u); ht. schwelen (opbrcendes), a. s. sxvelan glede. Germ. sxvel- sval
-B^v2l-, B>vul-; fergerm. s^al-; cf. «<l« ? (for B>vela?> Fakkel. Betegne forskjellige
Temperaturforhold. — Svale (Gang) herhen?; nst. Sval. (Om optommet til
Gjengivelse af gt. Solre. nu Soller. af lat. solarium,?). — Svale (Fugl),
almengerm.; gt. Swalwe (e. nu sxvallow); germ. s>v2l->v-; uvis Etym. sNogle
toente paa «^-«v»,).
Svamp; gnst. assimileret: Svopp-r (isl. o>, nu nst. Sopp og Svamp.
<Venn. s^v2m-p-; cf. svomme, Snmp? (s. d.). I gt. Swamp -bes (?: germ. -b-)
passer Suffixet til <sa//<p«3 pores.
Svane; nst. Svana og Svon, Pl. Svaner; sy. svan; gt. Swan(e); He
Cf. ind. svvan-, lat. son-are lyde.? (fusende?).
svang (om Korn) af svinge. — Ligl. t. Talemaade ’gaa i Svang’. — Ligl.
svanger; fra T. ; bet. i Gt. ogsaa schwnntend. — Svands, svandse, fra T.; plt.
(fra Ht.?) Swans; henfores til schwingen («ruasi ..schwangezen";?). Horer det
ikte snarere til geschwiude? cf. nst. svinsa, svansa (fotte).
svar; a for aa (cf. lade, Fare, Krage, He,); su. svar, isl. svar-r, gt. swaar
og swlliire. nu ht. schwer, hvoraf sucer; got. sxver-s cestimeret; gt. sweren swar
(smerte; nu schwiiren : bulne), Geswer (nu Geschwur). Germ. swer- sxvar
swar-: forgerm. s^ar-; cf. lat. serius? (for sy-?). Se Sorg.
svare; fy., nst. fvara; e. an-s>ver. Germ. og forgerm. sxvar- : ind. s^v2r
lyde. Se svcerge. — svart se sort.
Sved, gd. Sweet; ligl. plt.; nst. Sveit (sy. nu Bvett); ht. Schweist; He.;
germ. B>vait- B>vit- (ht. schwitzen); forgerm. B>vaill- Bxvi<l- : ind. Bxvicl^ami sveder,
ecs,«; lat. sulior <u som i UNUB o. a.).
Svedske : t. Zwetsche; ..untlar .. clamaseena .. dnrch Mittelformen ..?".
sveie (beie; nu sj.; deraf sveirygget); gd. sveeg(i)e; usi. sveigja; Aflyd 1 se
Ivigte. I tv. Dial. augives sviiga sveeg (beies), der congruerer med gt. swiigen
(nu ht. schweigen; mon opr. trykke sig tilbage?). Germ. sxvsg- svvaig- swlg-:
fergerm. s>vaiBb- sxviZb^. sFormeutlig Eenhed med got. swiban horer til det
helt Uvisse; men Rod swi- tan vcere fcelles).
s„sveife" t. Haandvcerterord). — sveise : ht. schweisten, „mhd. sweizen :
in Gliihhitze au eiuauder hiimmern; ahd. : bråten"; af Schweist. — Svelle
(technist) : t. Schwelle.
Svend; gd. Sween; ligl. sy., plt.; nst., ght. Swein; a. s. s^van (e. svvaine
fra D.); vel Aflyd til Svin; betyder i A. S., Plt., t. Dial. „Kuecht besonders
Schroeinehirt". (Gjcengs Henforelse til Rod i geschwiude maa forkastes).
Svibel : ht. Zwiebel, ght. Zwibolle, „Umdeutschuug von lat. ebonitt, it.
«eipolla>l.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
