Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - svide ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
251
svide (ii) (svie), gd. Part. "swiden, nu sveden; Svie, gd. *Swide;
Kulsvier; nst. sviida sveid sviden. Germ. s>v— tb- el. sxv— ll-? Dentalen
Suffix? (T. har, af allitererende primairt Onomatop., Schwadem, celdste ht.
Vb. swethan, He).
svige, gd. swiike sweek swike swiken; sy., nst. svitta (gnst. -lia); ght.
swiichen sweich (stappes, vige); He. Germ. sxvik- s>vaik- BwiK-; -K- vel Suffix;
primair Nod da s>vi-; cf. fveie, got. s^viban (ophere), svime. — Svig, gd.,
nst. Swit l>>.
Sviger- se Svoger.
svigte (forhen i Bet. beies) af Form Bxv!g-, se sveie; nst. svigta. —
’swigte Tong’ er nt.; holl. 2xviebten (cf. t. beschwichtigeu) »>vaarBebijn!i^K met
«nt uit tt, mbil. swiften; paBt best bij Bc»t. Bvvlban».
Svik (Tap), svikke : ht. Zwick. Zweck, zwickeu (e. t>vited). zwacken.
Svittelstrsmpe : Zwickelstrumpf.
svime, besvime (ii); celdre d. Svime; nst. sviima, sveima (sy. nu Bvimm:U;
gt. sviimen. Deriv. : svimmel, svimle; nst. svimla, -ra. Germ. Bxv,m- s>vaim
sxvlm-; -m- Suffix; cf. nst. svina (i; svinde ind, sagtne), ght. swiinen swein;
Rod s>vi- sxvai-; cf. fvige, He. (Holberg: „Sviinsot"?).
Svin (ii); almengerm.; germ. s^ivin-, maaste af Rod 5u- (se So) med
Suffix -ain-; cf. lat. Adj. Buinus.
svinde; gd. "swinne swann?; el. Laan af t. swinden (nu sch-)?; a. s.
sxvinclaii (cl som i llncl af germ. tn); sy. (ogsaa Dial.) svinna (reglm. nn af ntlr),
og i Dial. svinn-ta svanu-t. Germ. swin-tn- s^v2n-tb s^vun-tb; Simplex :
nst. svana (svinde); forgerm. B>van- (primairt svva-?). s„luuggram." som scedv. :
i a u af i ai !). — Se gesvindt (nst. svinn: smekker, rast, gnst. ogsaa klog).
— Svindel, Svindler nye Laan as Schwindel, -dler. som t. Lingvister
regne hid. — Svindsot.
svinge; Tvivl som ved svinde; maaste Laan, el. Gjenoplivelse ved t.
Indvirtning. Dog anfores svinga („svagt") i Nst., og („stcertt") i sy. Dial.
Oerm. saving- s>vanB- sxvung-; -3- Snffix? Rod da som i foreg. — Deriv. :
Svingel, svingle, svinke.
svippe, Svip; fra Plt.? (Swipp : Brem. W.). Nst. har svipa, sveipa,
dette ens med sveipa (svebe), og med ght. sweifen (nu sch-), Plt. sweepen,
a. s. sw2pan (Omlyd i e. sxveep feie).
(Nst., sy. soopa, feie, af sveipa?).
Rod B>vi?
svire og svirre (se Molbech) hore maaste sammen; sy. Dial. svira og svirra
(svinge, svire) ; plt. Swier (Brem. W.) og swirren, ht. schwirren (cf. holl. xwier
Svingning). Onomatop?; Aflyd til B>v2i–? (se svare). Cf. surre.
Svoger og Sviger-, Laan fra T. : Swaager; ht. Swiger, plt. Sweger
(ht. nu Sch-); antikt: Sweher (germ. e), nu Schwiiher, cf. sy. Byar-, gnst. Svoecera
(Svigermoder). Germ. Bw—b- og B>v-8-; forgerm. B>v—K- : lat. Boeer. (/lex^o^,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
