Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - T - Tane ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
257
i a. s. tstn (nu e. tootd). Astyd i got. tuntnu-8. Fergerm. og ind. ckant- (ligl.
celtist, litauisk, He., med 2); lat. Genit. ckenl-tt, o-Fov^-o^. — Se Tind(e).
Tan(d)e (sy. Dial. Tand; Tanne betyder Fakkel); herer til teende, germ.
(og got.) t2n<l-i-an; nst. tandra, tendra. Astyd ii : gd. Tunder, nu Tender
(cf. e i Tende He.), ht. Zunder, ziinden, a. f. tvnckre (e. tincter): got. tuiuinan
tcendes. Aflyd 1 : tindre, nst. tindra. Ght. zinden (og zinnen) zcmt gezunden
(brcende). Fergerm. «lan- med dentalt Suffix. Om nst. Tinna (Flint : ’Tunder
og Tinua’) herer hid? Slegtstab med Tand? (Flamme opfattet forn land
formet Tatte?).
Tang (Plante), gd. "Thang, nst. Tang (sy. nu tang); Plt. Dane -ges.
Aflyd til tung, Ting; opr. Langvoxen, Masseagtig?
Tang (Pl. Toenger) (sy. nu tanB): nst. med Omlyd Tong, Teng (isl. 0):
plt. Tange, ht. Zllnge. Germ. ranB-: fergerm. ck»nBd- (el. -K-) sNogle ty til
Rod claK- bide). — Deriv. : Tange, ligl. nst.
Tanke, gd. "Thanke; toenke, gd. "thenk(i)e; nst. tenkja (og tekkja, cf. Enke);
t. denten; Proesens tabt i E. Germ. tnank-i-an; se takke. Aflyd u : se tyttes.
Tant, Laan af plt. Tant -tes; ligl. ght. Tant, tanten (spielen), nn, med
Forvanskning til d, ht. Tand, tcindeln. Uoplyst; om egtl. : gjere blot som
Prove, as fr. tenter? (hvortil henfores e. ttunt).
Tante : fr. t2nte gj. T.; g. fr. 2nte : lat. amita; -t- uklart si Barnetale af
petite ante?).
Tap (PP); almengerm.; ht. Zapfe(n). Maaste Aflyd til Top (s. d.) og
Tip, Ziftfel. — „T ap pen streg" : Zapfenstreich, „Soldaten ins Quartier
rusender Trommelschlag, Zeichen, in den Bierhausern sitr sic die Zapfen zu
fchliesteu".
tapper, Laan af ht. tapfer (Pf daniferet); betydede fordum : fast, stcerk, He.,
ligesom plt. dapper. Nst. dåper betyder trist, svag. Fergerm. «limd- : slavist
ckobru god, passende; lat. l2bsr Tilpasser, Haanbvoerter (om l- se Indledning
P. 7).
(Tar(r)e; Molb.: „egtl. nst."; gnst. Thare : Tang).
Tarm, gd., gsv., gnst. Tharm; t. Dann. Germ. td2l-m-; fergerm. t2i-m- :
Tarm; t—r- fe dreie, Torn.
Tarv, tarvelig; gd. Tharv, Vb. thurve, iet tharv (behever; senere terye,
ieg tery; cf. under turde); gsv., gnst. thurva, Tharv; gnst. alm. med Omlyd
Thorv (isl. o); ht. dilrfen, Bedarf, men barben. Germ. tnt>,l- (s) tb2rl- og
-rd>; fergerm. tarp-, der ind. bet. moettes; ?«j,-?Q; Betydningsovergang tcentelig
(man troenger til det Tilfredsstillende).
Taske er vel et gammelt germ. Laan, nvist hvorfra; findes i Romanist
(it. tasea, He.). Uvist, om horende til ht. Zesche (Slceb paa Kjole), og til celdste
ht. zascon (reve).
Tater (Zigeuner) staaer for Tartar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
