Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - T - Tryne ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
266
Tryne; gd. vel Ntr. som i Sv., Nst.; Isl. har dog tillige Fem. trjona.
Cf. ght. Triel (Snude). Et germ. triu-n- maatte opr. betyde Troetile. Men
der tan vcere Laan fra Celtist el. Romanist : fr. troene, celtist trwvn Snude,
hvilke Nogle henfere til lat. truo -onis Sefugl og Grohnasig".
Troe; nst. Tree; a. s., celdste nt. Treo (Gen. Trewes); germ. og got. triu-;
forgerm. llrau-, hvori cl(a)r- er Rod : ind. <iru- og ck2ru- Trce; <sov>s, 6of>T>.
Cf. tcere.
trcede (Gram. 8 89. a. Note); ligl. nu -e- i Nst., Sv., og i T. og E. alt
i den celdste Literatur; men gd. trode trad traade troden (trode f. Ex. endnu i
Bibel 1550; Chr. Pedersens Sprog har trede); gnst.. gsv. trodha, got. trullan
(cf. under Fole). Germ. trScl- tr2ck- tracl- og udenfor Vbt. trecl- (Vbt. rettede
sig da senere efter dem forn geben He.); -cl- Suffix; fergerm. <tta- se triue. —
Tridt Laan af t. Tritt, et Trod(d) (aa; se Molb.) er berort under Traad. —
(Andet trcede se Traad).
trce f fe, trcette her opferte med e. i Henhold til Note lit. Retstr. P. 23.
trcrg, Laan af t. trcige, celdste t. traagi; Omlyd af Astyd o i fv. trog;
Aflyd e i nst. trega (Plage). Forgerm. ctt^d- : ind. 6r2Bb-ijas -is tda lcengere
lcengst.
Trcel (nu Trcelleu, men) gd. Thrcecel: ligl. gsv., gnst., a. s. Flertydigt
Contractum. Laan til eller fra Celtist („gael. trait»). sGjetninger: ’Stantdyr’,
cf. drcee og nst. tråa : harst. ’Leber’, cf. got. tbr^jan lebe, celdste t. Dregil :
Leber). Cf. nst. Trcecel (..Garnboie"; svag Blcest). nst., sy. Dial. Trcecel (Knude
i Huden; Molb. har : „et Trcel"). — trcenge se Trang.
trcesk; streves fordum treerst (ce), med Troering, Laan af plt. Treerinc
(Betriiger), treeresch (snedig), Treererie (Gaunerei) (om af fr. traitre, -883e,
-eux?). sltte Eet med sv. tredst. nst. treist, gnst. thriozk-r : gjenstridig).
Trcette. trcette(s); gd.. gsv., gnst. Vb. thrcecet(t)a; isl. Sb. tbrZeta. Om
germ. tbraib-t-i-an? cf. got. tbndan tbi2ib bedriingen; ght. Driihe (Naal); fer
germ. tr2ik- trlk- : lat. trle2ri bruge trlea? Rcenter.
trcet (tt), at trcette; gd. *threett — fv. trott. nst. treytt, Perf. Part. af
treyta (gnst. th-); germ. tnr2ut-i-2n; se fortryde, Fortrced.
Trossel gj. T. af g. fr. truMe (nu trulte); it. t2rtuto (hvoraf Kartoffel).
Troie : plt. Troge, Troie, holl. trui (gjengives lat, 11032); «etvm. en
vaclerlanll onbekencl». — („Troieduus" : tro<B et 6eux).
Troste? (i Troe), trostet; Gislason angiver et isl. Adj. trevBk-r. (Nst.
Traust, Troyst betyder : en Fro, og Trauska en Blomst : ranuneula, der ligl.
kommer af rana Fro).
Troste? (i Hals); hedder e. tbruBN, sv. torBk scf.
torr? ter). — Treft se tro.
tude, gd. "tute; nst., sv. tuta, plt. tuten (holl. nu tuiten), ht. (itte z-)
tuten (bloese i Horn), tut! Nngre germ. Ouomcttopoieticon. Deraf en Tud,
nst., fv. Tut, ht., plt. Tute (holl. nu tuit); egtl. Blccsehorn, saa Ting af lignende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
