Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V - vaad ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
273
vand; gd., sy., nst. wllat; a. s. xvlet (nu e. net); germ. w2t-, Astyd til nat-,
se Vand. — Deriv. : voe de lxv2t-i-an>; Voedske — sy. vatska.
Vande; ligl. nst. (sy. nu vaaa); vel Deriv. as "Waa (Ulykke; levnet i Nst.);
germ. da wai- (3: Ve).
Vaage; gd. "Wak, som i Sy.; nst.. med Omlyd, Fem. Vol (isl. 0); plt.
Wake; e. nake Kjelvand; cf. holl. nak vaad, isl. vukva vcede. Rod lig den i
Vaage (’^os, vaad, menes at staa for nagr-,?). — vcekke (hugge Vaage), gd.
"wett(i)e; nst. vekkja (tt yngre Fordoblings.
Vaage; gd. wake wakte; sy., nst. vaka; nt. waken, ht. wachen. Af „stcerkt"
Vb., som a. s. xvaean xvne (e. Ipf. noke), er levnet gd. Part. waken, nu Adj.
vangen. — vcekke, germ. wak-i-an (Gram. 8 92). — vaagne, gd. "wakne. —
vogte, gd. wak-te; Vogter; Vagt, Laan fra T.; ligl. Vcegter. — vakker; ligl.
Plt., sy., nst.; -tt- er yngre Fordobling foran r (valtre) overfort paa de andre
Former; a. s. xvaeor, isl. vakr-lig-r; bet. opr. aarvaagen, flint. — Germ. >v»K
–wok.-; fergerm. wag-; cf. lat. ve3ere, v>3il.
Vaand, gd. Wand; nst. Vond (isl. u); e. vvan6; got. >van<tu-s. Rod nanck
se vinde, vende; opr. da : beielig Gren. — Samme Rod i Våande, gd., nst.
Wande (sy. nu van«la); af Adj. wand, opr. dreielig, bevcegelig (altsaa risicabel,
upaalidelig);.se under ond, vanskelig.
Vanning : t. Wohnung, wohnen; gt. wonen (il), hvori antages Rod som i
gewohut, se van.
Våar (Foraar), forhen Ntr. (Gram. 8104); ogfaa fy., nst. Lat. ver; <^)«n^,;
litauisk vasara Sommer; ind. >vas- lyse.
Våar (Dynevaar), gd., sy., nst. Nar; gnst. Ver; Rod nas- : germ. (og
got.) was-i-an betlcede; lat. veB-ti-8. Se Vare.
Våas, vallse; gd. "wase, nst. vasa; t. Gewasch (med Suffix germ. -K-),
„vaste oc pladre" (): vaafe) i celdre D., fe bagvaste; N25-, se vaste, Os, Vist,
Vase (i Bet. Vist).
Vådel el. Vable;? Cf. plt. Wapel? (Sumpf), el. Vaffel (f. d.).
vade; gd. Preet. "(w)ood waden; nst. vada ood; almengerm. (ht. waten);
germ. nack- nock- stride; fergerm. >v2lib- : lat. va6ere, vaclum; -<Ib- vel Suffix;
primair Rod dana- blcese; cf. Onsdag, Woodan (Skridende, inclusive Stormende;
cf. t. Wuth). (Veile jydst for Vedle : Vadested).
Vadmel; gd., gnst., gsv. Wadmaal (maalt Tei); plt. Waat-Maal; e. neeck;
cf. got. 82-nicl2n -N2tli forbinde; germ. n— ck-; fergerm. n— llb-; cf. o^-ov^
Linned. — Vadscek : Plt. Waat-Sat (Scek til at transportere Tei i).
Vaffel, af nt. Wafele; Simplex : ht. Honig-Wabe; horer til weben.
(vag : lat. V2BUB, fr. V23ue>.
vage, Vager (maritimt); fy. V2k2re Anterboie; nst. Vak (Boie); vaka
(styde ovenpaa); e. to N2teb („om Boie"); Rod som i Vaage, Vaage. — Vagt
se Vaage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
