Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V - vippe ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
280
vippe; ogfaa sv., nst., t. (ht. Wipfel); pp vel assimileret; cf. lat. vibrare.
— vips vel primairt.
Vire (Metaltraad); e. nire, ght. Wiere; ugerm.; «vttiola? (Spiralringe>
celtiee llieuntur, viria? eeltiberiee» (Plinius). Cf. fr. virer.
virke <te. fe Vcerk. — virre, t. wirren, der vel har abforberet d. hvirre,
hvirve? (se hverve). Virvar, rent t. Se forvirre.
vis (-sf-); ligl. fv., nst.; t. ge-wiss; antages for forgerm. Participialform
nicl-ta-, af ni6- fe (germ. nit-, se vide). — viis; almengerm. (ht. nu weise);
antages at staa for nis-sa- for nit-ta-, af supponeret Form germ. nit- af samme
Rod. — Vis (ii; Maade; som Suffix : -vis); nst. Fem., Msc.. Ntr. Viis; fv.
Ntr. vis; plt., ght. Fem. Wiife (ht. nu Weise) (Laan til Romanist: fr. Buise);
henfores til famme Rod’(: ’fynlig Form’?). — Item Vise (ii; Vers, Sang).—
Item vise (ii), almengerm. (ht. nu -ei-) (lade se) (heraf Viers Vise, Viser).
Vist, viste, se vaste, Os, He. — Visse (Plante)? — visse, vysse,
Onomatop.
vissen (visne); gd. "wisen, wesen; nst., gsv. wisen (sv. NUBS>; a. s. nisnian;
t. verwesen, celdste ht. wesanen. Hvis af Aflydsroette l ai !<?>, kunde de hore til
ind. nisa- Saft, Gift, «05, lat. virus,?, samt hcenge sammen med nst. Veisa
(Dynd), Våas (2 af ai; Strabads Paa So. i Vcede), a. s. nZs Fugtighed,?;
samt med t. Wiese? (fugtig Grund). Grundbet. : Oplosen, Hensmelten?
Visvas, fra T.; cf. vaase; Variationer : plt. ViseVase; holl. nis^e-nasje;
ht. Wischi-Waschi (Attraction til waschen). — vitterlig, vittig se vide.
Viv (ii), opr. Ntr.; almengerm. (ht. nu Weib); germ. nlb-; Astyd naib
-nlb- se vifte. Bet. vel da enten Ustadig eller Omlebende?, cf. Weibel (Nets
bud); el. Uddelerste?, cf. celdste ht. zi-weibian (udstre).
vixe af t. wichsen, „Ableitung aus Wachs".
Vod; gd. *Wad, forn i Nst.; famme Ord forn i Vad-mel (f. d.).
Vogn fe Vei He. — vogte se Vaage
Vold, volde, gd. Wald. walde; Vcelde (opr. Ntr.), vceldig; ht. watten
(se valte), He ; germ. nal-11-; Rod som i lat. vaiere vcere stcerk, cf. den r
Valg Ho.
Vold (Masc.); "gd., sv., t., e. Wall; nst. med Omlyd Voll (isl. voll-r);
mangler i Got. Bet. : hei grcesbevoxen lordstade, Strand, Fastland sneppe —
lat. vailis?, der bet. Dal, og menes at staa for vZlis? cf.
; gil, forst i Ht.,
over til fcerligt at betegue Skandsevold (som nu i D.), tildels Mur (som
endnu i E.), muligt under Paavirkning as lat. valium egtl. Palisade, Collectiv
til V211u3 Pcel. Germ. og fergerm. n2l-I-, uvist med hvilken Assimilation (om
egtl. lordbelge? se vcelde). sAldeles urigtigt scettes isl. voll-r — t. Wald,
a. s. nenlll!!. stilles altsaa fra den sy. Vall, holl., plt., frif. Wall (: Strand),
Leiervold (s. d.), celdste nt. „an hohan Wall, Steen endi Berg", a. s. «samNssas.
ninliiße neallas»; Wall udelutter netop Forestilling silva; Wald betyder ikte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
