Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Flexionsarters Correspondents
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
288
FleXionsarters Correspondents.
Heraf udhceves: Germ. ..stcertt" ft: Istavelses) Imperfectum (forn bed,
nåd) er historist Eet med grcest og latinsk Perfectum uden Tempusfufsix, forn
licju-i, licl-i, ecl-i; det germ. „fvage" (som elskede, dom te, talte)
har Tempusfufsix, men et andet end det grceste i -?«-!?<, e-^cc, det latinske i
am-a-vi, llel-e-vi, 2ucl-i-vi. Vor Form -e-de svarer lil lat. Iste Conjugations;
cf. -2- i lat. pise-2-vi, lor-2-vi, og i sy. lisK-2-lle, borr-2-cle; vor Form blot
med -de, -te til lat. 2den og 4de; cf. lat. tibere: have, s^ire: sege (germ.
sok-i-2n). — Germ. Conjunctiv er Eet med grcest Optativ.
Germ. „svage" Substantiver (som t. Knabe -en) ere dannede som latinske
i 3die Declination af Form domo -in-is, N2tio -on-is (»-n-Themata"; -n i
Knaben er altsaa opr. ikte Casussuffix, men Derivationssuffix, og bortfaldet i
Nominativ). Massen af germ. „stcerke" (som Hund-e, lord-e. Ord) mod
svarer grcest og lat. Iste og 2den Deel. (indiste »-2- og -2-Themaer"), nogle
dog grceste og latinske Ord paa -is i 3die Deel. <»-i-Themaer", som celdste t.
Win-i : Ven, got. Pl. 328t-l8 Gjest- er), nogle lat. 4de Deel., grcest -vx
(’-u-Themaer", som celdste t. Sun-u, got. Bunu-s, Pl. BunMB, gd. Sun
Syner, ilu Sen Senner); ogsaa dansk Pl. med endnu bevaret Omlyd er at
sege i 3die (Ex. Ncetter : noeteB). (M. H. t. „stcerkt" og „svagt" Subst. cf.
Gram. 3 177. a.).
Adjectivers „fvage" („bestemte") Flexion er soeregen for Germanist; og den
„ftcerke" („übestemte") har i Germ. faaet Omdannelfer, saa at den kun delvis er
sorbleven liig Substantivernes.
Korrespondents i Flexion bestyrker Ords Identification (Ex. se Flod), men
udlrceves dog ikke hertil, da mange Ord i Tidernes Leb have stiftet Flexion.
Saaledes har i Germ. „fvag" Flexion, og i Substantiver tillige »-2-Themaers"
Maneer, udbredt sig mer og mer paa andre Classers Bekostning. Desuden ere
mange Derivata opkomne i de enkelte Sprog hvert for sig, faaledes i Germ.
Masser af „fvage" Formationer (inclusive Adjectivs svage Form).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
