Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9
nysgerrigt, og vænner sig let til Mennesker; i Fangenskab kan
det blive ganske tamt. Det jager ivrig efter de forskelligste
Insekter (særlig Græshopper) og Larver. Drikke faar det mest
ved at slikke Dug af Planterne; i Fangenskab drikker det meget
Vand, som det laber i sig med Tungen, omtrent som en Hund;
det bader sig ogsaa gerne. I Oktober gaar det i Vinterdvale i
Jordhuller, hvis Indgang det stopper til indefra med Plantedele
og Jord; i Regelen findes flere, i det mindste to Individer sammen.
I Begyndelsen af April gaar det af Vinterkvarteret; først kommer
Ungerne frem, saa Hannerne, sidst — omtrent en Uge senere —
Hunnerne. Snart efter Fremkomsten foregaar det første
Hud-skifte, der følges af adskillige i Sommerens Løb. Overhuden
plejer at sprække paa langs bag ved Hovedet, og Sprækken
forlænger sig gradvis bagtil; men den første Sprække kan
ogsaa optræde paa Bugen. Den sprukne Ham hænger i kort
Tid i Laser om Dyret, der saa befrier sig for disse ved at stryge
dem af mellem Planter eller Sten eller ogsaa ved Hjælp af
Munden eller Benene.
Ogsaa Kønslivet ytrer sig meget snart efter Fremkomsten
af Vinterdvalen; Parringen kan iagttages i April, men især i
Maj, senest i Juni. Forud for Parringen gør Hannen gerne
Kur til Hunnen med sælsomme Fagter; saa griber han hende
med Munden et eller andet Sted paa Kroppen og krummer
sig saaledes, at hans Bagkrop kommer ind under hendes Bug,
og det ene af de to Parringsorganer anbringes i hendes
Kloak-aabning. I denne Stilling bliver Parret nogle Minutter. Ofte
ser man paa indfangede Hunner Mærker paa Kropsiden af
Hannens Tænder; de synes at kunne holde sig i flere
Maa-neder.
I Slutningen af Maj er den drægtige Huns Hud saa
udspændt, at man kan skimte Omridset af de enkelte Æg gennem
den; efter Æglægningen viser da naturlig Bughuden sig foldet
og rynket. Æglægningen foregaar — alt efter Parringen —
sidst i Juni eller i første Halvdel af Juli. Før Æglægningen
graver Hunnen en lille Hule i fugtigt Sand eller løs Jord,
under Rødder eller Mospuder, altid et Sted, der ikke er for
tørt, men hvor Solvarmen dog kan komme til at virke. Her
lægges saa 5—14 Æg, og Gruben dækkes til med
sammenskrabet Jord og desl. De nylagte Æg lyser, med et hvidgrønt
Lys omtrent som St. Hans-Ormens. De er aflange, den længste
Akse 12—13mm, Tværaksen 7—9mm; Skallen pergamentagtig,
hvidlig. Omtrent efter 8 Ugers Forløb, i August-September,
fødes Ungerne, 40—50mm lange.
Markfirbenet er udbredt over det nordlige, mellemste og
østlige Europa (i England kun i den sydlige Del) og i
Vestasien; fra Norge kendes det ikke, hvorimod det i Sverige er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
