- Project Runeberg -  Danmarks Fauna / 1. Krybdyr og Padder (H. F. E. Jungersen) /
12

(1907) [MARC] [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

12

Unger synes næsten helt sorte; ved nærmere Eftersyn iagttages
dog lyse og mørke Prikker og Pletter. Allerede fra næste
For-aar ændres Farven mere og mere i Retning af den voksnes.
Undertiden kan ogsaa den voksne optræde med den samme
sorte Farve som den spæde Unge (Varieteten nigra).

Denne Art kan forekomme paa samme Steder som den
foregaaende; men da den er mindre afhængig af Solvarme og
ikke skyr Fugtighed, træffes den ogsaa gerne paa Enge og i
Moser, paa fugtige Pletter i Skove, ved Bredder af Grøfter,
Damme eller Sumpe; i Bjærgegne gaar den op til langt større
Højde, ligesom dens nordlige Udbredelse er betydelig større.
Den gaar tidligere af Vinterdvalen end foregaaende Art,
almindelig i Marts, omtrent samtidig med at de tidligste Vaarblomster,
som Følfod, viser sig. I Oktober gaar de voksne i Vinterkvarter,
men Ungerne kan endnu træffes ude. Af Væsen er den noget
mere rolig og mindre stridbar end Markfirbenet. Den er hurtig
og sky som denne Art, klatrer som den kun paa lave Buske,
men undgaar, i Modsætning til den, ofte Forfølgelse ved at
smutte ud i Vand eller Sump; den svømmer godt, dykker endog
behændig. I Fangenskab bader den sig gerne i Terrariets
Vandbeholder; den drikker ogsaa meget Vand. Føden bestaar
af Insektlarver og Insekter, især mere blødhudede, og tillige af
Regnorme, som denne Art med sin Forkærlighed for fugtige
Steder langt oftere og langt hellere tager end Markfirbenet.
Parringen foregaar paa samme Maade og til samme Tid som
hos den anden Art og iagttages ligeledes hyppigst i Maj; Parret
skal dog forblive ca. V2 Time i Parringsstillingen. Hunnen
gaar drægtig omtrent i 3 Maaneder og føder sine Unger, alt
efter Parringen, fra Slutningen af Juni til Slutningen af August.
Fødslen foregaar i Regelen om Natten. Ungerne fødes
omsluttede af Æghinden, men sprænger denne efter faa Minuters
Forløb (undertiden sker dog denne Sprængning i Moders Liv);
Antallet er 5—10, Længden ved Fødslen ca. 30—40mm; men
allerede efter et Par Ugers Forløb kan den dobbelte Længde
være naaet.

Arten er udbredt over Europas nordligste og mellemste Del
samt i Nordasien, fra Irland til Stillehavet. I Alperne gaar den op
til 2500—2800 Meter over Havet. I Norge gaar den til de aller
nordligste Egne (70° N. Br.). I Danmark findes den vistnok i
alle Landets Dele, ogsaa paa Smaaøerne; den er f. Eks. særdeles
almindelig paa Saltholm, ja findes endog paa de lave, fugtige
Holme „Svaneklapperne" ved denne 0.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:10:25 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danfauna/1/0020.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free