- Project Runeberg -  Danmarks Fauna / 1. Krybdyr og Padder (H. F. E. Jungersen) /
63

(1907) [MARC] [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

63

trædende, rund, indre Fodrodsknude. Rygsiden forsynet med
mere eller mindre fremstaaende Vorter med tydelige
Kirtel-porer; Vorterne kan være ru af sorte Smaaspidser; undertiden
kan de flyde sammen til korte Volde; af saadanne findes
almindelig et bagtil konvergerende Par mellem Skuldrene og
en Slags „Parotide" bag hvert Øje; under denne løber en
Fold fra Øjet til Armen. Undersiden er glat, eller med spredte
Smaagryn med Hornspidser; Laarenes Underside med større
flade Gryn; en Tværfold over Struben mellem Hoved og Krop.

Rygsiden er graalig eller grønlig, med symmetrisk ordnede
sorte eller mørkegrønnne Pletter anbragte paa de større Vorter;
en mørk Stribe fra Snudespidsen til Øjet; Overlæben med
mørke lodrette Striber; Lemmerne med mørke Tværstriber.
Undersiden blaasort med hvide Prikker og mere eller mindre
talrige røde eller rødgule, uregelmæssige Tegninger; en stor
isoleret rød Plet paa den indvendige Side af Haandfladen
og af Fodfladen; Finger- og Taaspidser aldrig røde eller
rødgule. Iris guldgul, isprængt med brunt.

Pupillen rundagtig, men med en nedre Vinkelspids (aldrig
hjærtedannet som hos den sydlige Art B. pachypus).

Hannen har en kortere Krop og stærkere Forlemmer end
Hunnen; den har to indre Kvækkeposer; i oppustet Stand
bliver Struben større end den øvrige Del af Hovedet. I
Parringstiden optræder sorte Horndannelser som en Stribe langs
Indersiden af Underarmen, paa den indre Haandrodsknude
samt paa Indersiden af de to inderste Fingre.

Klokkefrøen er næst Løvfrøen vor mindste Springpadde
(Maksimallængde ca. 50mm), og Han og Hun er næppe
synderlig forskellige i Størrelse. Den er nærmest Dagdyr og
Vand-dyr; om Natten gaar den gerne paa Land for at søge Føde,
men sjældent ret langt borte fra Vandet; overraskes den om
Dagen paa Land, søger den at slippe bort til Vandet i kraftige
Spring, men lykkes det ikke, bøjer den Hovedet tilbage og
slaar Baglemmerne op over Ryggen, saa at den ildrøde
Underside ses, og anstiller sig død i nogen Tid for saa igen at give
sig til at springe. Naar man tager den, sveder den ud af
Ryghudens Porer en hvidlig Vædske, der har den Egenskab at
irritere vore Slimhinder; kigger man ned i en Pose, hvori
man har de frisk fangede Dyr, kommer man til at nyse, og
Øjnene løber i Vand. I Vandet er Klokkefrøen meget livlig;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:10:25 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danfauna/1/0071.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free