Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
111
d) pållide castånea, unicolor et fasciåta
Westerlund. Bleg kastaniebrun, uden eller med
Baand (hyppigst er Nr. 1, 2, 6, 16 og 25).
e) cårn ea, unicolor Westerlund. Bleg kødfarvet,
uden Baand. Formen hybrida er kendt fra
omtrent hele Landet; den forekommer dog altid
pletvis.
III. Efter Skallens Tykkelse, Størrelse og Form.
7. ludoviciåna d’Aumont (Drouet) (membranåcea
Mørch). Skallen lille, gennemsigtig og papirtynd,
gullig, graalig eller rødlig, med eller uden Baand.
Baandvariationerne er følgende: Nr. 1, 7, 11, 16,
59, 62. Ret sjælden (Frederiksberg, Dyrehaven,
Omegnen af Fursøen og andre Steder i
Nordsjælland, paa Møen, Bogø og i Østjylland (Linaa
Vesterskov)).
8. marginélla C. G. Westerlund. Mundingens Akse-
rand skarp, lige og tynd, adskilt fra Yderranden
ved et dybt Hak. Møen.
9. min o r Moquin-Tandon. Skallen lille, Bredde 14—
17 mm, Højde 9—10 mm, med Baand (Var. Nr. 1).
Arnager (paa Kalksten).
10. siniströrsa Férussac. Skallen venstresnoet. Taget
hist og her en sjælden Gang (Frederiksberg Have,
Græsted). En venstresnoet hybrida taget ved
Faxe Kalkgrav.
11. scalåris Férussac. Skallen meget høj, med trappe-
formet afsatte Vindinger. Et enkelt Eksemplar
taget her i Landet.
Denne Snegl findes udbredt over hele Landet.
Subfossil kendes den fra den undersøiske Mose i Frihavnen,
fra Køkkenmøddinger, en Støvaflejring ved Øxnebjerg,
Sneglemergel (Bornholm) samt fra Kildekalk.
Den holder til i Udkanten af Skove, i Krat, i Parker
og Haver, paa Gærder og Ryddepladser, langs Grøfter,
paa Skrænter ned mod Aaer, Søer og Havet, hvor den
findes enten alene eller i Selskab med H. nemoralis (og
andre Helicider).. Dens Føde bestaar baade af friske, grønne
og forraadnende Plantedele. Tidlig om Foraaret kommer
den frem fra sit Vinterkvarter, og sent gaar den til Hvile,
sjælden før Frosten indtræder. I hele den varme Aarstid,
hyppigst dog i Maj—Juni, kan man træffe Individer i
Parring; denne finder altid Sted i mildt Vejr efter Regn.
Æggene lægges i et lille Jordhul, som Dyret graver; deres
Antal er ret variabelt, i Reglen 20—30 Stk., dog kan der
ofte lægges langt flere; de er kuglerunde, med en tynd,
hvid, pergamentagtig Skal, hvori er indlejret talrige Kalk-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
