Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
127
Paa den modsatte Side af Mundingen, paa
Ganevæggen, er Skallen gerne forstærket ved en
undertiden meget kraftig, hvidlig eller brunlig, ofte
stærkt glinsende Kalkbelægning, Ganevalken
(cal-lus palatalis Fig. 98 gv), der som Regel gaar
parallel med Mundranden, men et godt Stykke inden
for denne. Fra denne Valk udgaar forneden en
indad løbende Skal-Fortykkelse, Basalvalken (callus
basalis, b). Imellem denne og Aksefolden ligger
ofte en ret dyb Rende, Basalrenden (canaliculus,
Fig. 98 br). Helt oppe under Sømmen er
Ganevæggen forstærket ved én, sjælden flere (2—3)
ganske fine, listeformede Kalkbelægninger,
Sømfolderne (plicae suturales). Underneden findes 1—
flere kraftigere Lister, Ganefolderne (plicae
palata-les). Den øverste af disse, Hovedfolden (plica
principalis Fig. 99 h), er ret høj og smal og træffes
hos næsten alle Arter; de andre er kortere og
svagere og løber ofte noget skraat i Forhold til
denne. Længst til højre, omtrent en halv
Omgang fra Mundranden, danner den saakaldte
Maane-fold (plica lunaris, lunella, Fig. 99 m og 101 m) en
Grænse for Ganefolderne; kun Hovedfolden kan
endnu fortsætte sig et Stykke forbi og oven over
denne. Den staar omtrent vinkelret paa
Ganefolderne og er i Reglen svagere eller stærkere
halv-maaneformet krummet; den mangler sjælden (f. Eks.
hos C. laminata). — Nakken (Fig. 99) er i
systematisk Henseende omtrent lige saa vigtig som
Skalmunden og dennes Udstyr. Nogle Arter har
Basis af sidste Vinding sammentrykt, saa at der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
