Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
135
og midterste, skovbevoksede Del, fra Kolding til Skive og
Aalborg; derimod mangler Angivelser om dens Forekomst
nord for Limfjorden. Subfossil kendes den fra den
undersøiske Mose i Frihavnen, en Mose ved Bjørnstrup
(Refs-næs), Meilgaard Køkkenmødding, en Støvaflejring ved
Øxnebjærg samt fra Kildekalk. De to førstnævnte
Former er fundet hist og her sammen med Hovedformen,
albina ved Mølleaaen, Holsteinborg, Eskemose, Maribo,
Lohals, plicifera ved Sorgenfri, i Omegnen af Fursøen og
paa Møen, dextrorsa i Charlottenlund. Denne Art holder
næsten udelukkende til i Bøgeskove, hvor den kan træffes
siddende i stor Mængde paa Bøgestammerne, ofte højt
oppe; sjælden findes den paa Ask og Bævreasp. Hen paa
Slutningen af Sommeren skal den lægge 10—12 hvidlige
Æg, der er meget store i Forhold til Dyret, nemlig 2 mm
i Diameter. Efter en Snes Dages Forløb kommer
Ungerne ud af Ægget; de er udvoksede efter 2 Aars Forløb.
2. AUnda (Adams) Boettger.
Oversigt over Arterne.
Med smaa Folder baade paa Mundingens
Yderrand og i Interlamellar-Rummet. Skallen slank.
Øvre Lamel og Spirallamellen kun adskilte
ved et kort Mellemrum............ 2. C. plicåta.
Mundingen større, uden Smaafolder eller kun
med saadanne i Interlamellar-Rummet.
Skallen mere buget. Øvre Lamel og
Spirallamellen længere fjernede fra hinanden. 3. C. bi plicåta.
2. C. plicåta Draparnaud. (Fig. 117). Dyret
forholdsvis lille, bagtil lidet afsmalnet, afrundet, brungraat eller
sort, sjælden lysegraat af Farve; Ryg og Hoved mørkere
end Siderne. Saalen lysegraa. — Skallen tenformet, slank,
svagt glinsende, gullig—rødlig hornfarvet. De 12—14
Vindinger, hvoraf Skallen bestaar, er svagt konvekse, de 3
øverste glatte, de øvrige fint ribbede; Nakken har de
groveste Ribber. Paa de øvre Vindinger er enkelte
Ribber hvide i hele deres Længde, paa de nedre Vindinger
kun paa den under Sømmen liggende Del, derved bliver
Skallen hvidspættet. Nakkekøl og Nakkefure veludviklede.
Mundingen pæreformet, forneden med en rendeformet
Udskæring, der indadtil fortsætter sig i Basalrenden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
