Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
123
Følehorn og Ben rødliggule; yderste
Følehornsled sædvanlig sort (inderste
Led ofte delvis mørk brunligt) og Forlaar
eller alle Laarene mørke mod Roden.
L. 3^2—4^2 mm.
Ret foranderlig i Størrelse og Farve.
Almindelig paa frodige Enge, særlig i
eller nær Skove. Overvintrer.
19. Stygnöcoris Dgl. & Sc.
Meget nær beslægtet med
Acom-pus, men let kendelig ved den fine
og oftest meget tætte, korte, lyse
Behaaring samt ved, at
Forbryststykket bagtil er betydelig bredere
end Hovedet over Øjnene. De fleste Arter
udmærker sig desuden ved deres fine og meget tætte
Punktering, der næsten helt berøver Oversiden
Glans. Membran ofte uudviklet.
Som foregaaende oftest paa fugtig Bund. Størrelse og
Farve ret ubestandige.
Oversigt over Arterne.
1. Oversiden mat............................... 2.
Oversiden temmelig glinsende................ 3.
2. Forryggen helt sort. Membran mangler næsten
altid................................ 1. rüsticus.
Forryggen bagtil gulagtig eller rødligbrun.
Membran næsten altid fuldt udviklet.. 2. fuliginösus.
3. 4. Følehornsled ubetydelig længere end 3. Led.
3. pedéstris.
4. Følehornsled betydelig længere end 3. Led..
4. pygmæus.
1. St. rüsticus Fall. (Fig. 78). Tæt og temmelig fint
punkteret. Følehorn og Ben rødliggule; inderste og
yderste Følehornsled samt Laarene hyppigst begrødlige eller
endog begsorte. Halvdækvinger begsorte eller mørkt
Fig. 77. Acompus
rufipes Wolff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
