Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
279
Oversigt over Arterne.
Cuneus helt sort. Halvdækvinger helt brunlige.
1. nigrftulus.
Cuneus mørk mod Spidsen, men bleg mod
Roden. Halvdækvinger brunligmørke mod
Spidsen, smudsigblege paa Rodhalvdelen (Grænsen
mellem lyst og mørkt helt udvisket). 2. Bohemåni.
1. N. nigrftulus Zett. Temmelig ensartet
mørkbrunlig eller omtrent sort, men Hovedet ind mod hvert Øje
med en bleg Streg og Scutellum undertiden med en
gul-agtig Plet ved hver Side; den røgfarvede Membran med
en bleg Plet under Cuneusspidsen. Laar mørke, med
lysere Spids; Skinneben blege, sorttornede og med sorte
Prikker. L. 3—3*12 mm.
Hidtil yderst sjælden; funden paa Pil (uden nærmere
Lokalitetsangivelse) sammen med den følgende Art.
2. N. Boh em ån i Fall. (Fig. 170 b). Ligner meget
foregaaende, men er noget større (L. 3x/2—4 mm) og navnlig
kendelig ved den udbredte blege Farve paa Rodhalvdelen
af Halvdækvingerne og ved, at den iøvrigt noget sodbrune
Cuneus er mere eller mindre bredt blegfarvet ved Roden.
1. og 2. Følehornsled mørke; 3. og 4. Led og undertiden
Spidsen af 2. Led smudsigblege.
Navnlig i Klitter og paa Heder, oftest paa Pil (særlig
Salix repens); i det hele ret almindelig i tørre Egne.
Rettelser og Tilføjelser.
Side 8. Hos mange Tæger, navnlig blandt Lygæiderne,
Tingididerne, Aradiderne og Berytiderne, er Aandehullerne
helt eller delvis anbragte paa Bagkroppens Rygled.
Side 11. Hos Larver og tildels hos Nymfer, særlig
indenfor Pentatomidernes Afdeling, har Følehornene og
Benene samtidig med, at de er tykkere, ofte et Led (for
Benenes Vedkommende et Fodled) mindre end hos Imagines
(se Fig. 30 b).
Side 13. Lin. 22 f. o. „af vigende"; læs „afvigende".
Side 21. Nyere Undersøgelser har vist, at Corixa’erne
og beslægtede Former i alt Fald delvis ernærer sig af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
